I ruiner

599 siderUdgivet: 2021

Senest opdateret

Birgitte Bartholdy
journalist og forfatter, november 2025
Birgitte Bartholdy
journalist og forfatter, 2024

Hovedforfatter

Johanne Luise Boesdal
cand.mag. og journalist, 2015

“I ruiner” er tredje og sidste roman i trilogien om Amager og de mennesker, der bor der. Amalie vokser op i et parcelhuskvarter med far, mor og to søskende, indtil finanskrisen og Amagerbankens krak i 2011 får familien til at falde som dominobrikker. Amalies far, der har sat både pension og opsparing i bankaktier, der fra den ene dag til den anden er nul kroner værd, mister både fremtid og fatning: “Jeg sidder ved spisebordet tæt på brændeovnen og ser vores far gå i opløsning. Så tager han en havestol og smadrer den ned i grillen.” (s. 129).

”Noget i mig har lyst til at gå ned ad Ugandavej. Hen til vores gamle hjem, der nu bare er et hus. Far vil uden tvivl være hjemme, han står uden arbejde og indtjening ud over de småører han får fra møntvaskeriet og solariet. Snart ryger huset på tvangsaktion, han bliver sat på gaden, og så må han samle sine få ejendele og hive flagstangen op af jorden og bære det hele ned til busstoppestedet.”

”I ruiner”, s. 265.

Familielivet er i forvejen lagt i ruiner, da katastrofen sker: Amalies diagnosticerede lillebror Oliver dør hjemme på stuegulvet under mystiske omstændigheder efter håndgemæng og indtag af en del forskellige stoffer. “Rustvognen kører væk, samtidig med at en studentervogn med høj musik og klirrende ølflasker passerer ude på Kongelundsvej.” (s. 256)

Intet kan hænge sammen mere. Forældrene bliver skilt, den ældste datter Maya melder sig ud af familien, og Amalie forlader sin kæreste Hector, der har rødder i en anderledes del af København og ikke forstår den virkelighed, Amalie er rundet af.

I forbindelse med sorgterapien over tabet af sin lillebror, der betegnes som et tæt “du” i romanen, møder Amalie Harriet og hendes søn Inno – og bliver igennem deres skæbner som flygtninge fra Rwanda optaget af folkemordet i 1994, der stadig står som noget af det mest barbariske i verdenshistorien.

Håbet er spinkelt, og lyspunkterne få i romanen om Amagers pressede middelklasse. Et af dem er Amalies spirende venskab med en ellers bandlyst morfar, der introducerer hende til gamle filmklassikere og stiller sig til rådighed for samtaler og varm kaffe, når alt det andet svigter. Og som ung og rodløs kommer man et godt stykke henad vejen med samtaler og varm kaffe – også i denne roman: “”Det skal nok gå, Klokke,” siger han. ”Når der er rødt, så må der for fanden blive grønt på et tidspunkt”” (s. 264).

Morten Pape

Morten Pape rammer med sine romaner der, hvor det gør mest ondt. Med sit intense og ærlige indblik i opvæksten i Urbanplanen stiller han i Amagertrilogien, som udgøres af “Planen”, “Guds bedste bør...

Læs hele forfatterportrættet