Politikens Litteraturpris

Intro

Politikens Litteraturpris har hvert år siden 2012 hædret et dansk forfatterskab med udgangspunkt i et værk fra det år, der er gået. I 2024 gik prisen fra at være en enkelt pris på 200.000 kroner der blev givet til én forfatter, til fire i forskellige kategorier, der kan skifte fra gang til gang. I 2025 hed kategorierne: "Verden i stykker", "Store fortællinger", "Grænseløs kærlighed" og "Forever Young". Vinderne findes efter afstemning blandt avisens læsere, og belønnes med hver 50.000 kroner, der uddeles ved en prisfest. Samtidig uddeles Frit Flet-prisen på 50.000 kroner. Find udvalgte vinderbøger igennem årene i listen nedenfor.