- Mette Thobo Carlsencand.mag., Ph.d., oktober 2023
- Anders Ollingjournalist og cand.mag., 2011
Intro
Kühleborn lever et trist og lige lovligt tænksomt liv som kontorist på et københavnsk talgsmelteri. Da han har 55 års fødselsdag, tager han wienerbrød med til kollegerne i kogeriet, men han kan ikke finde ud af at komme i kontakt med dem og ender derfor med at tage kagerne med sig igen for til sidst at gøre dem til fuglefoder. Det er setuppet i Harald Voetmanns anden roman ”Kødet letter” fra 2012, som igen lader dunsten af kropsvæsker agere plettet bagtæppe for en fabuleren over menneskets kropslige samhørighed og isolation. I denne udgave mest det sidste.

Harald Voetmann
Harald Voetmanns forfatterskab er befolket af grotesk kropslighed og mærkelige eksistenser og er en undersøgelse af det rationelle og det dyriske, det sårbare og det grusomme. En grundpræmis i forf...