- Martine Stockjournalist, februar 2022
Intro
I “Köttets tid” fra 2019 (“Kødets tid”, 2021) møder vi en svensk skribent i midten af fyrrerne, hvis navn først senere i bogen afsløres, netop som hun er ankommet til Madrid på et rejsestipendium. Planen er, at hun skal skrive artikler om sine oplevelser i Madrid for den lokale avis, hvor hun arbejder, men det fornemmes hurtigt, at det ikke er skrivningen, der driver skribenten. Derimod fremstår hun søgende efter nye veje i sit liv og efter at finde mening i tilværelsen. Om aftenen sætter hun sig på en bar i byen og falder – lidt modvilligt – i snak med spanieren Mercuro, der spørger, om han kan søge ly i hendes lejlighed. Til gengæld vil han fortælle hende hele sin historie. Skribenten afviser, men gemmer alligevel Mercuros telefonnummer, og nogle dage senere – motiveret af andre omstændigheder – indvilliger hun i at give Mercuro husly.

Lina Wolff
Den skånske forfatter Lina Wolff skriver med satirisk bid og fortælleteknisk kreativitet om sin samtid – om skjulte internetshows, kryptovaluta, datingsider, storbysnobberi og provinsiel underlegen...