- Anne Vindumcand.mag., august 2023
Intro
To meget forskellige personer i en togkupe på rejse mellem Moskva og Mongoliet er ramme for Rosa Liksoms kammerspil ”Hytti nro 6” fra 2011 (”Kupé nr. 6”, 2013). Pigen, en ung finsk arkæologistuderende, og manden, en 45 årig russer, tilbringer endeløse døgn sammen i den lille kupé, mens et mistrøstigt Sovjetunionen anno 1986 suser forbi uden for de beskidte vinduer. Hun er på vej til Ulan Bator for at studere helleristninger, mens han er på vej til arbejde på en byggeplads. Hun er tavs og eftertænksom, han ævler uafbrudt om sine erobringer og bæller vodka som en stolt russer. Hun har forladt en kompliceret kærlighedstrekant i Moskva: efter at hendes kæreste Mitka blev indlagt på psykiatrisk afdeling, indledte hun et forhold til hans mor. Manden er lige dele galant og ubehøvlet, og pigen afskyer ham til en start. Da hun senere kommer i vanskeligheder, bliver han hendes trygge redning, og begge parter bliver klogere på sig selv i løbet af turen.

Rosa Liksom
Finlandssvenske Rosa Liksom skriver med den laplandske natur som nerve i sine historiemættede og menneskekloge værker. Fra forfatterskabets første og lidt dystre fortællinger til den filmatiserede ...