- Anders Ollingjournalist og cand.mag., 2014
Intro
Colum McCann fik sit helt store internationale gennembrud i 2009 med sin særdeles ambitiøse roman ”Lad kun verden tumle sig”, som skildrer en række menneskeskæbner i New York i 1974. Der er den irske indvandrer, munken Corrigan, arbejder for at hjælpe en flok sorte prostituerede i et skummelt nabolag, hvor han også har valgt at bosætte sig og leve med en ulåst dør, så kvinderne har et sted at gå på toilettet mellem kunderne. Udover Corrigan fletter et væld af skæbner sig ind i og ud af historien, og tilsammen danner de et portræt af den by, hvor fortællingen udspiller sig. Det er nemlig slet ikke de mange portrætterede skæbner, der er hovedpersonerne i ”Lad kun verden tumle sig”, det er byen selv.

Colum McCann
Colum McCann har med romanen ”Lad kun verden tumle sig” cementeret sin position som en af sin generations allerbedste skildrere af New York. At det lige er blevet en forfatter fra Irland, der har v...