”Drengen kigger ned og svarer ikke. Harry fnyser og går mod døren. Han forstår ikke at han slingrer og skal koncentrere sig om at flytte sine ben. Du tænker på, at det var her din bror opdagede dig med hans kone. Nogen kører ned langs Harry Juuls rygrad med en lillefingernegl og slutter af med at tage et koldt greb om hans nosser.”
”Læseren”, s. 11.
Fupz Aakesons tredje roman kan kaldes en flettefortælling. Vi møder en række skæbner, hvis veje krydser hinanden på kryds og tværs i løbet af romanen. Romanens omdrejningspunkt er den aldrende tryllekunstner Harry Juul. Vi møder Harry, da hans bror dør, og Harry arver hans hus. Da han besøger huset med henblik på at sælge det, opdager han, at en 15-årig dreng stadig lever på det værelse, som han havde lejet af Harrys bror. Den 15-årige Bent er en indelukket, sky person, men Harry fatter for alvor interesse for drengen, da han erfarer at Bent kan læse tanker. Harry, hvis trylleshows ikke længere er nogen stor succes, aner uanede karrieremuligheder i at samarbejde med drengen med de overnaturlige evner. Mens Bent i starten er modvillig, og Harrys primære interesse i drengen er få den succes, han føler han har fortjent, udvikler de to langsomt et nært forhold til hinanden.
Historien om det umage par står som fortællingens primære fokus, mens læseren samtidig bliver indviet i en række andre personers hverdag. Deres veje mødes på kryds og tværs op mod bogens dramatiske finale. Gennem en alvidende 3.-personsfortæller får vi indsigt i en lang række personers tanker. Fupz Aakeson opnår herved den effekt, at vi ofte får den samme historie fra flere vinkler.
”Læseren” er på sin vis en dannelsesroman. Alle romanens personer udvikler sig i løbet af fortællingen og lærer noget om sig selv. Trods et vist tragisk snit er det en feel-good-roman, hvor mennesker forandrer sig til det bedre gennem mødet med andre mennesker.
