Senest opdateret
- Louise Rosengreencand.mag., marts 2022
- Anders Ollingjournalist og cand.mag., 2017
Hovedforfatter
- Anders Ollingjournalist og cand.mag., 2011
Intro
I en tid, hvor den unge danske digtning dykkede godt og grundigt ned i punk kulturens storbymørke og 1970'ernes krisegenerations desillusionerede fremmedgjorthed, udgjorde Pia Tafdrups debut, ”Når der går hul på en engel” fra 1981, et noget andet brud. Her var det ikke en anklage mod en urimelig samfundsstruktur, men derimod en mere stilfærdig undersøgelse af en feminin identitet i overgangen fra pige til kvinde. Det betyder dog ikke, at det var mindre kontroversielle ting, Pia Tafdrup lagde frem på bordet.

Pia Tafdrup
Pia Tafdrups forfatterskab kredser om emner som overskridelse, brud og forandring med udgangspunkt i et af de eneste stykker natur, vores civilisation endnu ikke helt formår at kontrollere: Vores e...