- Louise Rosengreencand.mag., 2021
- Susannah Larrabee Sønderlundcand.mag., 2009
Intro
Arbejdet med ”Øvelser og rituelle tekster” (2011) begyndte Lars Skinnebach præcis den 31. december 2010 klokken 24:00. I forlængelse af teksternes kritik af det moderne samfunds forbrugs og vækstkultur udkom bogen først i håndlavede unikaudgaver, som Skinnebach selv indbandt i genbrugte omslag fra sine tidligere bøger. Senere fulgte en maskintrykt version i et større oplag med den let sarkastiske undertitel ”Folkeudgaven”. Den er en samling af 31 digte, noter og kortprosatekster, der ytrer sig kritisk om menneskets forhold til naturen og de klimaforandringer, vores levemåde har skabt. Der veksles mellem barndomsminder, stedsbeskrivelser af en grønlandsk natur og jegets politisk bevidste refleksioner over aktuelle og fremtidige problemstillinger som oversvømmelser, overforbrug, sult og sammenbrud.

Lars Skinnebach
Lars Skinnebachs digte vækker altid opsigt. Om det er med skrig, vrede eller glimt af ømhed. I den ambivalente digters univers finder man sindssyge udsagn og hysteriske besværgelser, konstaterende ...