Lån på biblioteket

Om foråret

Karl Ove Knausgård

159 sider, ill. i farverUdgivet: 2016

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Anne Vindum
    cand.mag., oktober 2025
  • Anders Olling
    journalist og cand.mag., 2012
Hovedforfatter
  • Anders Olling
    journalist og cand.mag., 2011

Intro

Som tredje del af sin årstidstetralogi udgav Karl Ove Knausgård i 2016 ”Om våren” (”Om foråret”, 2016), der fjerner sig fra det hidtidige format med encyklopædiske opslag og dagbogsnotater. Dette romanlignende værk er delt op i tre afsnit og en epilog og former sig mere direkte som en henvendelse til datteren. Rammen for bogen er en enkelt dag i datterens liv, fra de vågner, sender de store søskende i skole, drikker kaffe hos naboen og kører mod Helsingborg, hvor pigens mor er indlagt med en depression. I løbet af den udførlige gennemgang af dagen stikker fortælleren af i erindringer fra sin opvækst samt fra sit voksne familieliv og refleksioner over abstrakte temaer som personlighed og kærlighed. En længere sekvens om tilknytning og selvmord leder frem til far og datters besøg hos moderen på hospitalet.

”Du ved ikke hvad luft er, alligevel ånder du. Du ved ikke hvad søvn er, alligevel sover du. Du ved ikke hvad nat er, alligevel ligger du i den. Du ved ikke hvad hjerte er, alligevel slår det jævnt i dit bryst, dag og nat, dag og nat, dag og nat.”

”Om foråret”, s. 7.

Centralt og meget bevægende i romanen er netop forløbet omkring datterens mor og den psykiske sygdom, der tager magten fra hende. Hendes selvmordsforsøg under graviditeten og indlæggelse efter barnets fødsel er beskrevet detaljeret og følelsesladet, og fordi det er fortalt til det lille barn – som uvidende er en del af det – fremstår det ekstra voldsomt.

Bogen er en intens kærlighedserklæring skrevet af en fader i sine følelsers vold, helt magtesløs over for den fuldkomne hengivenhed og betingelsesløshed, han føler over for sin intetanende datter. Den er en besyngelse af kærligheden og en påmindelse om, at døden hele tiden er i nærheden af livet, som der står, og i denne roman tvindes de to poler sammen – fra ufødt til levende barn, fra uskyldens lys til depressionens mørke.

I og med det dobbelte blik på barndommen – fortælleren ser på sin datters barndom i lyset af sin egen – dukker forskellige spørgsmål op: Hvad tager man med sig fra sin barndom? Måske bliver man voksen, inden man opdager, at det er barndommens forestillinger om verdens indretning, der stadig gør sig gældende? Hvad vil det sige at være voksen og hvordan bliver man sig selv?

Bogen er illustreret af malerier af den svenske billedkunstner Anna Bjerger, der maler ud fra fundne, anonyme fotografier. En praksis, Karl Ove Knausgård i øvrigt undersøger og udfolder i ”Så meget længsel på så lille en flade”.

Karl Ove Knausgård

Norske Karl Ove Knausgård etablerede et før og et efter i litteraturhistorien, da han udgav sit selvbiografiske kæmpeprojekt ”Min kamp 1 6”. Hans monstrøse analyse af sig selv kunne affejes som et ...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger