”Det var den aften, at jeg forstod, at mit ophold i Oxford sikkert, når det var forbi, ville blive historien om forstyrrede følelser; og at alt, hvad der begyndte eller indtraf der, ville blive påvirket eller farvet af denne sindsforstyrrelse, der var total og derfor dømt til ikke at spille nogen rolle i min samlede tilværelse, som ikke er forstyrret, dømt til at forsvinde og glemmes som det, der fortælles i en roman, eller som de allerfleste drømme.”
”Oxford”, s. 53.
Fortælleren er en unavngiven spansk underviser, der skriver en nostalgisk beretning om sit toårige ophold i Oxford, da han er hjemme i Madrid igen.
Spanieren observerer det britiske liv og universitetsmiljø udefra og beretter om det med distance og satirisk tone. Han går ofte ned i små detaljer, som når han på filosofisk vis fortæller om skraldespandens funktion og symbol på det levede liv.
Omdrejningspunktet for fortællingen tager udgangspunkt i den aften, hvor Clare Bayes og den spanske underviser mødes. Det er her hovedpersonens fascination, hvad der senere udvikler sig til en affære, starter.
Fortællingen om affæren bringer et indblik i de omkringværende personers liv og følelser. Disse oplevelser udløser flere refleksioner hos hovedpersonen, der bruger meget tid på at overveje sine følelser i forhold til kærlighed, forelskelse, ensomhed, venskab og forhold.
Igennem hele romanen drager han ofte paralleller mellem sine egne og andres forhold og familiære forhold.
I affæren med Clare Bayes beskriver han f.eks., hvordan det ikke er en oprigtig forelskelse, men at tætheden og fortroligheden imellem dem minder om et søskendeforhold. Hovedpersonens nærmeste ven Cromer-Blake beskrives også som værende både en moder- og en faderfigur. Det bliver også en fortælling om et moder- og faderforhold fra en anden generation, der viser sig afgørende i forhold til Clare Bayes’ følelser for spanieren.
Parallellen til en anden tid og generation sker igen i inddragelsen af historien om den sande John Gawsworth. Her inddrager Javier Marías for første gang billeder i teksten. Billederne er fotografier af poeten John Gawsworth – det første viser ham som soldat, det andet viser hans dødsmaske. Hovedpersonen beskriver disse fotografier nøje, og uden reference til at læseren selv har mulighed for at se billederne i bogen. Beskrivelsen understreger visse elementer i billedet og historiens sandhed, idet fortællingen bekræftes af flere billeder.
