- Maria Høher Larsencand.mag., februar 2019
Intro
”Skibet fra Isfjorden” fra 2018 er tredje bog i Nina von Staffeldts serie om Sika Haslund. Sika bliver endnu engang inddraget i begivenheder, der har tråde til udlandet, men også tilbage i historien. Sikas gudfar, den ældre professor Thyge Høyer Larsen ved Grønlands Universitet, findes myrdet i en udbrændt feriebolig i en nedlagt bygd uden for Nuuk umiddelbart efter, at han har deltaget i et symposium om Arktis under Anden Verdenskrig. Da en af hans kolleger i Tyskland ligeledes dør i en ulykke, og da der fra præsteboligen i Ilulissat stjæles og afbrændes gamle dagbøger og dokumenter fra krigen, bliver Sika nysgerrig på gudfarens forskning. Hun finder ud af, at den gamle professor kan være kommet på sporet af en særlig vigtig tysk ubådsmission i det arktiske farvand, som nu er blevet interessant for visse højreradikale bevægelser i Europa.

Nina von Staffeldt
Hyggekrimi, arctic noir og femikrimi. Nina von Staffeldts kriminalromaner om Sika Haslund, der rodes ind i mysterier om smugling, korruption og gamle Nazi skatte i Grønland er blevet kaldt mange ti...