- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., januar 2023
Intro
Karin Boye debuterede i 1922 med digtsamlingen ”Moln” (”Skyer”, 2022). Digtene blev til, da hun var mellem femten og toogtyve år gammel. I åbningsdigtet ”Skyer” betragter digterjeget de majestætiske skyer, der samtidig er flygtige, og som stilfærdigt opløser sig. Jeg’et længes efter at løfte sig op, hvor verdnernes jag ikke kan nå hende. Længsel efter befrielse fra det jordiske livs smerte er et gennemgående tema i digtene, men også den indsigtsfulde dybde som tungsindet bidrager med. Billedsproget er mættet af naturtroper og religiøse symboler, som når solflimret i digtet ”Skyer” danner en gylden krans omkring jeg’ets isse, og på den måde leder tankerne hen på en glorie.

Karin Boye
Den svenske forfatter Karin Boye (1900 1941) opnåede i løbet af sit korte liv at blive en af Nordens vigtigste lyrikere i det tyvende århundrede. Hun debuterede som blot 22 årig med digtsamlingen ”...