- Nanna Laudrupcand.mag., februar 2020
Intro
Med ”Summer” fra 2020 (”Sommer”, 2021) afslutter Ali Smith sin årstidskvartet. 16 årige Sacha Greenlaw er oprevet over verdens uhyrligheder: Klimapolitik, flygtninges uhyrlige forhold – og sin egen mors ubekymrethed. Til gengæld får hverken kildekritik eller Shakespeare hendes blod i kog. Det må forældregenerationen om. Oven på efterår, vinter og forår fuldendes året med sommerens komme som en kulmination på mange forhåbninger. I et æskesystem af en rammefortælling, der tidsmæssigt spænder fra 2. Verdenskrig til nutiden, forbindes såvel personer som temaer fra de forrige romaner på nye måder, og ringen sluttes.

Ali Smith
Den skotske forfatter Ali Smiths bøger afspejler nutidens Storbritannien med en fin balance imellem vrede og humor. Senest har hun skrevet en årstidskvartet med romanerne ”Efterår”, ”Vinter”, ”Forå...