- Nanna Laudrupcand.mag., februar 2020
Intro
Anden del af Ali Smiths Brexit årstidskvartet hedder ”Winter” og er fra 2017 (”Vinter”, 2019). Her oplever vi et splittet og desillusioneret England igennem hovedpersonen Arthurs øjne. Han har gjort det forbi med kæresten Charlotte, som nu hævner sig på ham ved at overtage hans blog (”Art in Nature”) og bedrive fake news i hans navn. Det er jul, og Art skal på visit hos sin mor, Sophia Cleeves, der – ensom i sin store villa – holder sig i live i selskab med et muntert (hallucineret) hoved. Sophia er en uudholdelig, vred, gammel dame, og Art betaler en tilfældig, ung kvinde, Lux, for at tage med ham, og sørger også for at mosteren, Sophias søster Iris, flytter ind som gæst. Lux – som på latin betyder ”lys” – formår at se Sophias sårbarhed bag det bryske ydre, og efterhånden opstår muligheden for et reelt møde mellem de fire mennesker.

Ali Smith
Den skotske forfatter Ali Smiths bøger afspejler nutidens Storbritannien med en fin balance imellem vrede og humor. Senest har hun skrevet en årstidskvartet med romanerne ”Efterår”, ”Vinter”, ”Forå...