- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2012
Intro
Juliane Preisler debuterede i 1983 med digtsamlingen ”Uden”. Efter endnu en lyrikudgivelse udsendte hun i 1985 sin første prosabog med novellesamlingen ”Standset aften”. Forfatterens forankring i den lyriske genre er dog fortsat tydelig. Novellerne er ikke umiddelbart kendetegnet ved sammenhængende forløb, som man ofte regner med, når man læser noveller. Der er heller ikke tale om en bestemt og konstituerende begivenhed i hver af de små fortællinger, som man tit ser det i kortprosatekster, og personerne tager heller ikke form som i traditionelle noveller. Tonen er lyrisk med metaforer, sprogspil, sproglige gentagelser og forskydninger.

Juliane Preisler
Juliane Preisler debuterede som lyriker i 1983 og har siden vist sig at være en særdeles produktiv og alsidig forfatter, som beskæftiger sig med mange forskellige litterære genrer. Især i sine roma...