- Anne Vindumcand.mag., januar 2025
Intro
Michael Enggaards hæsblæsende debut ”Svækling” (2017) er en tosporet Vesterbro roman. Den ene hovedkarakter, Frank, driver et autoværksted i en baggård på Enghavevej og har det bedst, når han kan bestemme selv. Som ung var han talentfuld bokser med en DM titel, men noget fik ham til at stoppe karrieren som 21 årig, og gennem romanen bliver både han selv og læseren klogere på, hvad der skete dengang. Både hans far og farfar var boksere, og det er i boksesporten, mændene i familien har været tæt på hinanden. De er ikke udpræget åbne om deres følelser og hemmeligheder, og siden Franks mor døde, da han var ni, har familielivet drejet sig mere om boksning end om nærvær. Da hans far Gerhard kommer ud for en arbejdsulykke, bliver Frank tvunget til at hjælpe ham, og endelig kan de to indesluttede mænd nærme sig hinanden. I den forbindelse afslører Gerhard, at Frank har en tre år ældre bror, der siden sin fødsel har boet på et hjem for udviklingshæmmede. Samtidig presses Frank af nogle kriminelle typer, der har givet faderens gæld videre til ham og tvinger ham ud i lyssky affærer.

Michael Enggaard
Journalist Michael Enggaard giver uden romantiserende omsvøb indblik i såvel en rå bokseverden som et ødelæggende prostitutionsmiljø. Med stor sympati for sine ikke ligefrem ufejlbarlige karakterer...