- Julie Paludan Müllercand.mag., 2006
Intro
I 1984 sender Marjanes forældre deres rapkæftede og rebelske 14 årige datter ud af Iran for at skåne hende for fundamentalismens grusomheder og krigen mod Irak. Alene og langt fra sin familie og sine venner, starter Marjane et nyt liv som indvandrer i Wien. Det er her vi møder hende i det andet bind ”Persepolis – Teheran tur retur” . Overgangen fra den mellemøstlige kultur til et vestligt storbyliv bliver et stort chok for Marjane, der oven i kulturkløften skal slås med alle pubertetens udfordringer med kærlighed, identitet og seksualitet. Hun afprøver forskellige strategier for at blive integreret, som for eksempel pligtskyldigt at læse sig gennem den europæiske kulturhistorie, fornægte sin iranske herkomst eller at gøre en dyd ud af sin outsider status ved at hænge ud med andre marginaliserede unge og ryge en masse hash.

Marjane Satrapi
Den fransk iranske forfatter Marjane Satrapi er en fornem repræsentant for den rivende udvikling, som tegneseriemediet har gennemgået i de seneste år. Satrapis fortællinger, som alle tager afsæt i ...