- Louise Rosengreencand.mag., december 2019
- Louise Rosengreencand.mag., 2013
Intro
Efter seks års pause udkom Yahya Hassans anden digtsamling ”YAHYA HASSAN 2” i november 2019. Forlaget havde holdt udgivelsen hemmelig helt frem til udgivelsesdagen, og Hassan gav kun et enkelt interview til sin personlige ven Martin Krasnik, der er chefredaktør for Weekendavisen. Interviewet foregår over telefon, da Hassan på daværende tidspunkt er frivilligt indlagt på Retspsykiatrisk Afdeling i Skejby. Til Krasnik beskriver Hassan sine digte således: ”Jeg skriver jo om mit liv og mig selv, og det er elendighed og sorg, der er katalysatoren, 90 procent af min motor kører på pis, lort og gylle. Ufortyndet pis og lort.” (Martin Krasnik: »Jeg blev træt af at være præmieperkeren«. Weekendavisen, 2019 11 08).

Yahya Hassan
Udgivelsen af Yahya Hassans selvbetitlede og selvbiografiske debut udløste en sjælden set mediestorm i den danske presse. I løbet af få uger måtte forlaget øge oplaget af digtsamlingen til over 20....