Hanne Dagmar Raaberg

Hvordan føles det at være stort barn og teenager? Hvordan føles kroppen, og hvad fylder i hovedet? Det er nogle af de spørgsmål, der er centrale i Hanne Dagmar Raabergs digtbøger ”Papirhjerter” og ”Hjernestyrt”.

I ”Papirhjerter” er det blandt andet Alvas sammenligning af hendes egen endnu flade pigekrop med hendes jævnaldrende venindes mere fyldige, der er i fokus. I ”Hjernestyrt” er det eksempelvis Alfreds kamp for at opretholde facaden og fremstå som stærk og ovenpå overfor venner og kæreste. En 14-årig dreng har engang sagt til Raaberg, at hun (Raaberg) ved præcis, hvordan teenagere har det. Det fortæller hun til Rødovre Lokalnyt, hvor hun også forklarer, hvorfor det for hende er så interessant at skrive om teens: ”Alt det, man oplever for første gang, føles kæmpestort”, siger hun [2]Malthe Sander MichaelsenRødovre-forfatter skrev ungdomsroman for at blive glad igen. Nu er hun nomineret til endnu en stor prisSjællandske Nyheder, 2025-10-18. og uddyber, at følelser er ret universelle på tværs af kultur og alder. Mange vil altså kunne sætte sig ind i alt det, Raabergs hovedpersoner gennemgår, uanset hvor i livet, de er.   

Teenagekroppen som et tema understreges også i de billeder, teksten samler sig i rundt omkring i de to bøger. Stroferne snor sig på siderne og former to store bryster (s. 56-57 i ”Papirhjerter”), en kyssemund (s. 173 i samme bog) og en liggende Alva med to små bryster (s. 174-175 i ”Hjernestyrt”). Ord og form understøtter hinanden, og tekstfigurerne tilføjer et visuelt sanseligt element til fortællingen.

Sprogligt er der skåret ind til benet, og teksten i begge bøger er sat op i korte strofer med mange afbræk og meget luft på størstedelen af siderne. Om sin skriveproces fortæller Raaberg: ”Jeg skriver virkelig meget tekst, og så sletter jeg rigtig meget. På den måde er der til sidst kun de mest nødvendige ord tilbage.” [3]Christian ValstedHanne er klar med ny ungdomsbog - én særlig sætning satte benzin til skrivemotorenSjællandske Nyheder, 2026-03-23.. Alligevel er sproget hverdagsnært, og man kan læse teksten, som man ville læse en roman. Der er både dialog, refleksion og beskrivelser. Der er bare aldrig mere end allerhøjest nødvendigt af det.

Flere danske forfattere, der skriver til og om store børn og teenagere, har behandlet de samme tematikker som Hanne Dagmar Raaberg. En af dem er Camilla Wandahl. I den otte bind lange bogserie ”Veninder for altid” (2010-2018) følger man en gruppe veninder i en folkeskoleklasse. Hver bog har sin hovedperson i venindeflokken, og Wandahl bruger på den måde samme greb som Hanne Dagmar Raaberg til at beskrive pigernes fællesskab set fra en synsvinkel ad gangen. Veninderne i Wandahls bogserie er en smule yngre end Raabergs hovedpersoner i ”Papirhjerter” og ”Hjernestyrt”, men beskrivelsen af venskabets dynamikker har de to bogserier til fælles.

Glenn Ringtved har behandlet nogle af de relationer, det som stort barn og ung kan være svært at navigere i. Ungdomsromanen ”En god dreng” (2013) er historien om den omsorgssvigtede Jonas, der ønsker sig en ven. Romanen er en noget mørkere fortælling sammenlignet med Raabergs bøger, hvor humoren og letheden i teksten altid er til stede, selv når hovedpersonerne har det svært. Men både Raaberg og Ringtved sætter ord på unges sårbarheder og de handlemønstre, sårbarhederne fører med sig.

I ”Banan” fra 2023 skriver Mette Vedsø om pigen Billie, der ikke får sagt fra, da en pige i klassen bliver udsat for mobning. Bogen er episk fortællende og inddelt i kapitler, men ligesom hos Hanne Dagmar Raaberg er teksten på flere sider sat op i figurer, der gengiver elementer, læseren møder i fortællingen: for eksempel et magnolietræ, solsystemet og en banan.

Raabergs grafiske opsætning af teksten i motiver leder også tanken hen på konkret digtning – en særlig form for lyrik, hvor digtene former sig i billeder. Blandt danske forfattere, der har skrevet konkrete digte, kan nævnes Per Højholt, Vagn Steen og Hans-Jørgen Nielsen.