Michael Holbek

Michael Holbek blev født i 1961 og er vokset op i Virum nord for København med sin far, der var elektriker, sin mor, der var ufaglært, og en lillesøster. Kort tid efter at familien i 1972 flyttede til et nybygget hus i Bjæverskov ved Køge, blev hans forældre skilt, og Michael og hans far blev boende i huset. I 1975 flyttede de til Brøndby Strand, hvor Michael tog realeksamen. Fra 1978-81 gik han på gymnasiet på Aabenraa Statsskole.

I 1991 blev Michael Holbek uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og han har arbejdet ved blandt andet Danmarks Radio, Ekstra Bladet, Urban og diverse magasiner og har undervist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles afdeling i Emdrup. Gennem årene har han skrevet filmromanerne ”Pusher” og ”Flammen og Citronen” samt en lang række biografier om forskellige danske kulturpersonligheder. En serie om Linse Kessler og biografier om så forskellige mennesker som musikeren Wafande, fagforeningskvinden Tine Aurvig-Huggenberger og buddhisten Marie Kronquist.

Michael Holbeks onkel Bruno var en farverig karakter, og Holbek forestillede sig til at begynde med at skrive en dokumentar om Bruno, der var en af Danmarks første hashsmuglere. Han gik under navnet Bruno Kuffertmager, fordi han udviklede en særlig teknik til at lave dobbeltbund i kufferter, når han smuglede hash og heroin hjem fra Afghanistan. Men Holbeks mangeårige drøm om at skrive fiktion kom tættere på, også med Bruno i tankerne: ”Jeg har altid gerne villet skrive fiktion, men min fars død for mere end 20 år siden satte gang i at skrive om min egen familie. Jeg fandt dog først en brugbar skønlitterær form i 2017, hvor jeg begyndte på Strøm,” fortæller han i et mailinterview med Forfatterweb. ”Strøm” udkom i 2022 og er altså Holbeks første fiktionsværk. Det har taget Michael Holbek fire år at skrive bogen, og allerede i 2010 fortalte han om nogle af temaerne i den, her i et interview med Politiken: ”Det bliver en bog om det at drømme om mere her i livet, end man var bestemt til... Det kan lyde lidt krukket. Men min onkel var en håndværker, som drømte om at blive noget mere. Og det er også lidt min egen historie. Da jeg kom i gymnasiet, havde jeg kun læst fem bøger, der ikke var Anders And. Min far var også håndværker... Så det handler om at bryde mønstre.” (Kjeld Hybel: Jeg lever deres liv én gang til for at forstå det. Politiken, 2010-11-06).

Michael Holbek lægger ikke skjul på at trække veksler på sin egen familie i romanen, og at arbejdet med bogen samtidig har været et farvel til et livs vrede og en vej til forsoning og tilgivelse: ”Da jeg gik i gang med at skrive det, der så endte med at blive romanen Strøm, som udkom sidste år, var det hurtigt, som om vreden forlod mig, og jeg i stedet blev opfyldt af en stor kærlighed til min far. (…). Ved at opdage både stoltheden og kærligheden begyndte jeg at tilgive det, der var sket.” (Camilla Klarskov: Journalist: ”Jeg fik først øje på mine forældres kærlighed, da min egen vrede var ryddet af vejen”. Kristeligt Dagblad, 2023-01-19).

”Strøm” er nomineret til DR Romanprisen 2023.

Michael Holbek romandebuterede i 2022 med den vidtforgrenede familiefortælling ”Strøm”, der har drengen Kim som gennemgående figur, fra han er syv år i 1966 og bor med sin søster Hanne, sin mor Vigga og sin far Eivind til han som ung voksen er på vej ind i sit eget etablerede parforhold.

Romanen er indledt af en kort prolog fra april 1987 og er ellers delt ind i tre dele, der hver for sig foregår i årene 1966-75, 1976 og 1979-87. Vi følger Kims mere eller mindre vellykkede familie i deres forsøg på at stave til lykke. Eivind er håbefuld elektriker, der drømmer stort, men mere end en gang brænder nallerne på sin stædige ukuelighed. Kims mor Vigga får nok af Eivind og flytter sammen med Hanne fra deres nybyggede hus i Bjæverskov og overlader den drukfældige Eivind til en lidt stakkels og teenageramt Kim.

134497866

Viggas bror Bruno har forladt sin kone og tre børn og lander i et lystigt eventyr med dansepigen Jytte og en tvivlsom karriere som hashsmugler. Vigga bliver ansat som kongelig porcelænsmaler, Eivind får en lidt for stor entreprise på det topmoderne Herlev Hospital, Bruno gør sig erfaringer med hårdhændede metoder i Pakistan, mens Kim forsøger at holde sammen på sig selv og sin smuldrende familie.

Der er blomstrende scener fra love ins på Langelinie, Slade-koncert i KB-hallen, nybyggede parcelhusdrømme og en heftig aften i Ungeren med Einstürzende Neubauten. De forskellige årtiers strømninger får luft i scener og dialoger, så kvindekamp, klimabevægelse, strejker, kollektiver, kapitalismekritik og vegetarer – og generelt: drømmen om noget andet – bliver de samfundsrettede rammer om de menneskelige dramaer. Og dem er der på sørgeligste vis nok af: Kim har ondt i maven over at skulle være voksen for sin far og savne sin mor, mens Eivind og Bruno af forskellige årsager imploderer noget så grundigt. Er det deres egen skyld, samfundets eller deres families – og hvem har egentlig ansvaret for et liv, for at drømmene bliver til virkelighed? Det er centrale spørgsmål i denne smidigt fremadskridende krønike om tre skelsættende årtier, der forandrede verden og en ung mand ved navn Kim.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Strøm"

Da Michael Holbek efter mange år som fagbogsforfatter gav sig i kast med fiktionen, var det med en omfangsrig familiekrønike, der med afsæt i hans egen families historie tegner et portræt af Danmark fra 1966-1987. Det er en klassisk og ambitiøs romanform, der tegner både de små og de store linjer op i en muntert fremadskridende fiktion. Håndværket han har lært fra at skrive biografier, har han kunnet bruge direkte i romanformen, fortæller han: ”Jeg har brugt biografierne til at lære at bygge historier op. Og som journalist er det superfedt at arbejde på den virkelig lange bane, hvor man skal skrue et helt liv sammen.” (Kjeld Hybel: Jeg lever deres liv én gang til for at forstå det. Politiken, 2010-11-06).

”Strøm” er en gavmild og detaljerig roman om lidt af det hele: Kærlighed, familieforhold, musselmalede tallerkener, elinstallation, hashsmugling og utrolig mange kolde øl. Undervejs er der mange moralske dilemmaer og personlige valg, som karaktererne skal gøre sig, og i og med det lange tidsperspektiv er der plads til at udfolde den nye velstand og optimisme i 1960’erne, kvindefrigørelse, oliekrise og nye familieformer i 1970’erne og kapitalistiske shippingeventyr i 1980’erne. Med masser af billedskabende tidsmarkører og henvisninger til personer, begivenheder og debatter bliver ”Strøm” en farverig danmarkshistorie.

I et klasseperspektiv møder vi en stolt arbejderklasse, der ikke er bange for at tage fat, og som er drevet af et ideal om altid at gøre det bedste man kan. Om det fortæller Michael Holbek selv: ”Inden for arbejderklassen kan der være nogle ret hårde koder indimellem som handler om misundelse eller om at holde hinanden nede, men der er nogle grundlæggende værdier – at have et arbejde, gøre det så godt du kan, ikke give op – som jeg selv er præget af.” (DR Romanprisen: 2023 Michael Holbek. DR, 2022-12-21). Han uddyber, at der i arbejderklassen var udstukket en vej for en og at man ikke bare kunne blive, hvad man ville, så hans far var overbevist om, at Michael skulle være elektriker. Ved en tilfældighed og en samtale med en lærer i realen blev det i stedet til, at Michael Holbek kom på gymnasiet og på den måde har udført den klasserejse, hans karakterer i romanen drømte om.

Michael Holbeks roman ”Strøm” er et fyrværkeri af en familiefortælling, svøbt i komplekse og kærlighedsfulde relationer og indrammet af tendenser i tiden. Det samme kan man sige om norske Lars Saabye Christensens Oslo-epos ”Byens spor” (2018-21), der er noget så sjældent som en romantrilogi i fire bind. Den følger familien Kristoffersen fra de magre efterkrigsår frem til en forandret by i 1980’erne, og ikke mindst står forliste drømme, seriøse skæverter og længselsfulde børn skarpt i de næsten rørende portrætter af en familie og en by.

Bjarne Reuter har i sine Brønshøj-romaner også brugt løs af stemninger og særkender fra en tid og sted som ramme for fortællingerne, ligesom Keld Conradsen i sine bøger også gerne skriver flere epoker sammen med tidstypiske referencer inden for kultur og politik. I Johanne Myginds ”Kærlighedens år” fra 2021 er tre generationer kvinder skildret i deres ømme og smertefulde slægtskab – og tre forskellige samtiders rammer og normer at blive kvinde indenfor. Katrine Marie Guldagers Køge-krønike (2010-2016) har med udgangspunkt i en familie og en by også indkredset relationelle dramaer og sat dem ind i en samfundsvendt kontekst. Eksemplerne er utallige.

Selv nævner Michael Holbek Herman Bang, Agnes Henningsen, Hans Scherfig, Nick Flynn og Lars Saabye Christensen som forfattere, han er inspireret af.