Dyr med næb ordnet efter antal vinger

Birgitte Krogsbølls digtsamling ”Dyr med næb ordnet efter antal vinger:” (2013) er efter alle standarder et temmelig usædvanligt litterært værk. Med titlen som forskrift består den mestendels af lister over dyr, der kategoriseres efter forskellige karakteristika og kriterier, samt af enkelte dyrs dagsplaner og andre sproglige listeeksperimenter med mere vilkårligt indhold. Det kan f.eks. se sådan ud: ”dyr med bagage ordnet efter rummelighed, faldende orden:/ 1) kuffertfisk/ 2) taskekrabbe/ 3) lommelærke/ 4) pungmus” (s. 13).

Som i eksemplet peger listerne på en overraskende lighed imellem dyrene, også selvom en lommelærke ret beset næppe kan kategoriseres som et dyr. For de spidsfindige dyrelister arrangeres både efter dyrenes egenskaber, navne og helt tredje kriterier.

50579484

Som digte er Krogsbølls lister først og fremmest sproglige og dybt humoristiske påpegninger af sproglige forbindelser og faktiske ligheder imellem tilsyneladende forskellige væsener og fænomener. I kombinationen af de rigide skematiske opstillinger og de levende dyr med de metaforiske navne opstår der en poetisk indeksering, der provokerer vores traditionelle måde at begribe og inddele verden på. Derved udfordrer Krogsbøll den kognitive organisering af verden i kategorier, der er nødvendig for, at man kan navigere i den. Andre af samlingens digte sætter hverdagens banale hændelser og betragtninger på listeform. Derved fremhæver de poetiske forbindelser i fortællerens stilfærdige liv, og vores flittige brug af lister parodieres raffineret.

I de digte, der består af dyrs dagsplaner, rutiner og procedurer, skildres dyret og naturen på andre måder, f.eks.: ”dagsplan: stankelben:/ 15:15:02 –// duk frem fra intet *flaks menneske i ansigtet* dø” (s. 33). Digtets spænding eller bratte sammenstød imellem kultur (den skematiske fremstilling) og natur (det flaksende stankelben), der i eksemplet bliver helt konkret, skaber en både tragikomisk og absurd antropomorfisme, og det meningsløse ved at begribe et stykke natur i en kulturel pragmatisk eller menneskelig kontekst bliver tydelig. Det er bl.a. med disse konfrontationer imellem den flaksende natur og menneskets firkantede måde at tænke den på, at ”Dyr med næb ordnet efter antal vinger:” har sin force.