Joseph Conrad

Józef Teodor Konrad Korzeniowski blev født ind i en fattig polsk adelsfamilie i Berdyczów i Ukraine. Faderen, Apollo Korzeniowski, skrev politisk ladede skuespil og oversatte Alfred de Vigny, Victor Hugo, Charles Dickens og William Shakespeare fra fransk og engelsk. I 1861 blev Apollo arresteret af de russiske myndigheder for at have været med til at organisere det, der blev til Januaropstanden i 1863-1864. Han blev sendt i eksil i Rusland, og hans kone Ewelina og den dengang fireårige Józef fulgte med. På grund af Ewelinas svage helbred fik Apollo i 1865 lov at flytte med familien tilbage til Ukraine, hvor Ewalina efter få uger døde af tuberkulose. Faderen døde fire år senere, og Józef blev forældreløs i en alder af 11 år.

Han kom i pleje hos sin morbror i Kraków, Polen, og som 16-årig tog han til Frankrig for at blive sømand efter at være blevet nægtet statsborgerskab i Østrig-Ungarn og dømt til 25 års tvungen militærtjeneste i den russiske hær. I 1878 tog Józef arbejde på et britisk skib med Konstantinopel som bestemmelsessted. Da skibet vendte tilbage til Lowestoft i England, gik han for første gang i land i Storbritannien.

Knap en måned efter at være ankommet til England påbegyndte han den første af seks ture fra Lowestoft til Newcastle, og her begyndte han at lære engelsk fra besætningen. I 1886 fik han certifikat som koffardikaptajn, blev britisk statsborger og ændrede officielt sit navn til Joseph Conrad.

I 1891 blev Conrad førstestyrmand på skibet Torrens. Tre år efter forlod han søen og begyndte sin litterære karriere, efter at have skrevet sin første roman, ”Almayers Folly” (”Almayers dårskab”), om bord på Torrens. Romanen foregår på østkysten af Borneo og blev udgivet i 1895.

I 1896 giftede Conrad sig med en engelsk 16 år yngre kvinde fra arbejderklassen, Jessie George, som han fik sønnerne John og Borys med. Bortset fra adskillige ferier i Frankrig og Italien, en tur til Polen i 1914 og et besøg i USA i 1923 boede Conrad resten af sit liv i England.

Selvom Conrads talent hurtigt blev anerkendt af den engelske intellektuelle elite, fik han først folkelig succes i 1913 med udgivelsen af ”Chance” (Tilfældet).

Conrad døde den 3. august 1924 af et hjerteslag og ligger begravet i Canterbury, England, under sit oprindelige polske efternavn, Korzeniowski.

Romanen ”Heart of Darkness” fra 1902 (”Mørkets hjerte”, 1997) er styrmanden Charlie Marlows fortælling om dengang, han tog arbejde som kaptajn på et belgisk handelsskib i Afrika. Her skulle han fragte elfenben ned ad floden, men havde også til opgave at finde den udstationerede belgiske elfenbensjæger Kurtz og bringe ham tilbage til civilisationen. Kurtz har ry for at være en talentfuld og retskaffen mand, men det viser sig, at hans indtog i junglen har forvandlet ham til en grufuld version af menneskeracen.
Der er bred enighed om, at ”Mørkets hjerte” bygger på Joseph Conrads egne oplevelser som flodskipper i Belgisk Congo; en koloni i det indre Afrika, som den belgiske konge Leopold II udnyttede som et imperialistisk rædselsregime.

”Mørkets hjerte” er en symbolsk fortælling med mange lag. Den kan både læses historisk som en kritik af imperialismen og dens brutalitet, og psykologisk som en beskrivelse af menneskets ubevidste natur – bedst måske som en kombination af de to.

Udover at være en rejse på det ydre plan, er rejsen ind i Afrika også en rejse ind i fortællerens eget indre – og i menneskets psyke. Mens Marlow trænger dybere og dybere ind i det afrikanske vildnis, kommer han dybere ned i menneskets psyke og det ubevidste. Et af de overordnede temaer i ”Mørkets hjerte” er nedbrydningen af den menneskelige moral. Marlows barbariske oplevelser i junglen fortæller om, hvad der sker, når civilisationens normer som moral, etik og selvkontrol nedbrydes, og de lavere instinkter får frit spil. Romanen illustrerer på det psykologiske plan, at et menneskes ’gode karakter’ er relativ, og at selv såkaldt civiliserede mennesker kan forvandles til umenneskelig ondskab.

Romanen skildrer kontraster som kultur og natur, selvkontrol og instinkt, bevidsthed og ubevidsthed, ond og god, og giver ingen svar på, hvad der er det ’rigtige’ og mest ’menneskelige’.

”Mørkets hjerte” blev brugt som inspiration til Francis Ford Coppolas kult-krigsfilm ”Dommedag nu”, der skildrer Vietnamkrigen.