Amalie Smith har med sine originale udgivelser viet verden omkring sig en detaljeorienteret og præcist registrerende opmærksomhed. Hun går såvel personligt som kunstnerisk og naturvidenskabeligt til værks, når hun afsøger så forskellige emner som kærlighed, marmor, læsning, krop og erindring. Med baggrund i både Forfatterskolen og Kunstakademiet trækker Smith i sine værker på flere kunstretninger og arbejdsmetoder, og det er der kommet en række særegne og fintmejslede – og ekstremt flotte – bøger ud af.
48643329
Blå bog
Født: 2. november 1985 på Hvidovre Hospital.
Uddannelse: Holbæk Kunsthøjskole 2005. Grundforløb Københavns Tekniske Skole 2007. Forfatterskolen 2007-09. Det Kgl. Danske Kunstakademi (afgang 2015).
Debut: De næste 5000 dage. Gyldendal, 2010. Tekster.
Litteraturpriser: Bukdahls Bet, 2011. Munch-Christensens Kulturlegat, 2011. Morten Nielsens Mindelegat, 2012. Kronprinsparrets Kulturpris, 2015. Niels Wessel Bagges Kunstfonds hæderslegat, 2016. Treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur/Billedkunst, 2017.
Seneste udgivelse: Thread Ripper. Gyldendal, 2020. Hybrid.
Inspiration: Juliana Spahr, Marguerite Duras og Virginia Woolf.
Videoklip
Poet Slash Artist: Amalie Smith Kunsthal Charlottenborg Biennale. 2021