Edith Rode (født Nebelong) var journalist og forfatter af romaner, noveller, digte og manuskripter. Hun voksede op i et velstillet og frisindet hjem i København - dog ikke mere frisindet, end at faren ikke så nogen grund til, at Edith og hendes to søstre fik en uddannelse.
Som forfatter var hun optaget af kvinders status i samfundet og i forhold til manden. Allerede, da hun var 22 år, udkom hendes første romaner. De faldt med deres tema fint ind i tidens sædelighedsdebat, da hendes bøger ikke mindst handlede om kvinders ret til deres seksualitet. Romanerne blev modtaget med begejstring af anmelderne, men med forargelse af borgerskabet.
Hun blev gift med forfatteren Helge Rode, men selv om de begge skrev og fik udgivet en hel del, var det ikke nok til at opretholde en pæn levestandard for en familie med fire børn. Edith Rode arbejdede derfor som journalist på Berlingske Tidende i en lang periode sideløbende med, at hun udgav romaner, rejsebøger, kogebøger og meget mere. Blandt andet arbejde hun som brevkasseredaktør på Familie Journalen - det job, som Tove Ditlevsen overtog efter Edith Rodes død.
Nogen mener, at hun blev en bedre og bedre forfatter med alderen. Så da vennen digteren Sophus Claussen kritiserede hende for at forsømme sit talent, svarede hun:
“Maaske kan mit Efteraar holde, hvad mit Foraar lovede, hvad gjorde det saa, at jeg bare stod og groede i Sommeren?"
- Edith Rode
Blå bog
Født: 23. februar 1879, København
Død: 3. september 1956, Frederiksberg.
Debut: Misse Wichmann. Det Nordiske Forlag, 1901.
Litteraturpriser: Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse: De tre små piger. Lindhardt & Ringhof, 2024. Noveller.