Bog · Sebastian Nathan
Engle
Alt er ”hvid støj” (s. 31), der ligger som ”psykofarmaka” (s. 29), ”hvor tankerne var” (s. 31). Eller også er alt blevet væsner, som digterjeg'et ikke kender, og som stiller de spørgsmål, der ”efterlader øjnene så fucking ensomme” (s. 16).
