Mette Frederiksens bogstafet

Mette Frederiksens anbefaler: "Dræb ikke en Sangfugl” af Harper Lee er et mesterværk, som jeg selv læste, da jeg var ung. Om en helt grundlæggende menneskelig evne. Nemlig empati. Om evnen til at se og forstå verden igennem andres øjne. Om race, diskrimination og klasseskel."

Skuespiller Ellen Hillingsøes anbefaler: "Tove Ditlevsens digte læste jeg som ganske ung kvinde. Min mor gav mig dem fordi hun elskede de digte det kom jeg også til. De har et sitrende nærvær og en følsomhed i sig som man aldrig glemmer."

Skuespiller Ellen Hillingsøes anbefaler: "Strunges digte læste vi i skolen og de er sprængfyldt med den vitalitet og energi der hører ungdommen til. Det dejlige ved lyrik er at en linje kan indeholde en hel verden."

Kulturminister Zenia Stampe anbefaler: "Så her sidder jeg på vej til München fuldkommen opslugt af Knud Brix’s roman, Paranoia. Den er vel dét, man kalder en psykologisk spændingsroman. Men det føles forkert at bruge det ord. Som en banalisering af noget, der er langt mere alvorligt. For romanen er baseret på Knud Brix’s egne oplevelser med en stalker. Omvendt er det jo netop omskrivningen til en spændingsroman, der gør dette vildt uhyggelige fænomen - stalking - tilgængeligt og forståeligt for alle os, der ikke har haft det tæt ind på livet."

Forfatter Anne Mette Kirk anbefaler: "Nogle bøger bliver man ved med at vende tilbage til. Ole Lund Kirkegaards Gummi-Tarzan læste jeg selv som lille, og jeg har læst den højt for alle tre af mine børn. Den er lige så hylende morsom for voksne som for børn, og det er netop det, der er så fint: Man sidder på sengekanten og griner sammen, og pludselig er læsningen ikke en pligt, men det bedste - som at suse ned ad bakken, mens håret flyver rundt og man slipper styret. Bare et sekund"