virus set i mikroskop
Foto: Influenzavirus. Cynthia Goldsmith via Wikimedia Commons

Videnskab og krop

Intro

Hvad sker der, når videnskaben udfordrer vores forståelse af kroppen og dens muligheder? I litteraturen bliver kroppen både undersøgt, forandret og sat på prøve. Gå på opdagelse i bøger, der udforsker forholdet mellem krop, videnskab og teknologi – og stiller spørgsmål til, hvad det vil sige at være menneske.

Rynkekneppesygen

Rumvæsenet Ofu lander en dag på Amagers sydvestpynt på maven af den studerende Winnie. Den kryber ind i hendes navle og inficerer hende med den virus, der i folkemunde bliver kaldt rynkekneppesygen: Hun ældes unaturligt hurtigt og styres af en ukontrolleret libido. Virussen spreder sig med lynets hast til københavnere i alle aldre, som må lukkes inde på en sikret afdeling af Rigshospitalet. Romanen er en munter fremskrivning af en ide om, hvad der sker, når kroppen overtages af fremmede væsener, der fratager individet al selvkontrol.

”Denne voldsomme stigning i hendes libido var forårsaget af en (på jorden) hidtil ukendt psykokemisk substans, en hybridvariant af noradrenalin, acethylcolin, dopamin og testosteron, udskilt gennem de små rumvæsners stilettunger, der afstedkom en overaktivitet i de mange dele af nervesystemet, som indgår i det seksuelle reaktionsforløb (…). ”

"Rynkekneppesygen", s. 42.
Vinterbørn

I denne kollektivroman møder vi 18 meget forskellige kvinder, der har deres graviditet til fælles. Vi følger deres forløb tæt med alle de komplikationer, bekymringer og den spændte forventning, der hører sig til. Vi er med til fødslerne og med til amning, kontrolvejninger og babypleje i den første tid. Det hele er både lægefagligt og helt kropsnært og detaljeret skildret, hvilket giver en fuldstændig enestående fornemmelse af kvindekrop, fødsel og forbundethed mellem mor og barn.

vi rus salve

Billedkunstner Stense Andrea Lind-Valdan og digter Ursula Andkjær Olsen har i deres fællesværk ”vi rus salve” bragt krop og tekst sammen. Slørede fotokopier af hud og hår er påskrevet ord og digte, trykt eller skrevet i hånden. Det er redigeret og kommenteret, der er streget ud, og både tekst og billede flyder ud i de sorte sider. En virus har indtaget kroppen og sproget, og læseoplevelsen er mere cyklisk end lineær i denne dystre bog, der i flere henseender er skrevet med kroppen. ”det jeg forestiller mig/ det vil være lettere at kærtegne mig/ når selve kroppen ikke er i vejen”.

Peter Seeberg

Fortælleren i Peter Seebergs ikoniske novelle, "Patienten", lider af den sjældne sygdom ”almindeligt bortfald”, der i korthed betyder, at patienten falder fra hinanden. Først erstattes hans ben af proteser, siden udskifter lægerne hans arme, lunger, nyrer og hoved, som han har fået af en, ”som døde uhelbredeligt under den sidste krig”. Der er et spænd mellem den lakoniske og næsten begejstrede fortæller og hans lemlæstede krop og liv. Til sidst kan han kun kigge op i luften og hækle grove undertrøjer, mens hans kone kommer på besøg og forsikrer ham om, at han er den mand, han altid har været. Teksten rejser spørgsmål om, hvad identitet og sjæl er, og hvor mon det sidder i kroppen. Hvor meget af en krop kan man udskifte, før man bliver en anden?

”Vi er menneskene/ der har forskellige handikap/ vi smadrer vores egne kroppe/ vi smadrer statuerne/ vi smadrer de små guder/ og så smadrer vi hinanden/ jeg har bare været smadret/ fra begyndelsen.”

Nike, Caspar Eric.