Skoletiden er en helt særlig tid i livet, som er beskrevet på godt og ondt i litteraturen. Vi har samlet en række bøger med skolen som omdrejningspunkt i et tema.
22629344
Skoler: en magisk og fire forfærdelige
Der er de skoler, man vil skrive sig op til med det samme: På den magiske og forunderlige trolddomskostskole Hogwarts kan alt ske. De syv bøger i J.K. Rowlings serie om Harry Potter udkom fra 1997 til 2007 og følger de tre bedstevenner Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger, fra de møder hinanden som nye elever på skolen, til de dimitterer derfra som unge voksne.
Og så er der skoler, man skal gå i en stor bue udenom. Hans Sherfigs "Det forsømte forår" (1940) er en klassiker indenfor skolelitteraturen. Den foregår på et københavnsk gymnasium i 1920'erne og er en grum satire, der beskriver skolen som et sted, der bogstavelig talt tæsker al fantasi og kreativitet ud af eleverne.
Den østrigske klassiker-forfatter Thomas Bernhard mistrives i stor stil i de autoritære og ukærlige rammer både derhjemme og på kostskolen, beskrevet i "Et barn" (1982), første bind af fire små selvbiografiske romaner.
Også Peter Høegs "De måske egnede" fra 1993 er en hårrejsende kostskolefortælling med korporlig afstraffelse og stivnakket systemtænkning.
I nutiden i provinsen går det ikke meget bedre. "Der går min klasselærer" (2020) af Jacob Skyggebjerg tegner et nedslående billede af en skole i provinsen, gennem henholdsvis et mobbeoffer og en desillusioneret midaldrende skolelærers perspektiv.
Ole Lund Kirkegaards lærerfigurer
En børnebogsforfatter, der aldrig bliver færdig med at skrive om skolen, er Ole Lund Kirkegaard. Karaktererne i hans bøger bryder sig ikke om den: De retter blikket væk fra bogen og ud mod den store verden, hvor de kan udfolde deres kreativitet og fantasier. Læren bliver ofte portrætteret som streng og gammelskolet, og hans rolle som autoritet udvikles fra bog til bog. Det begynder med den skrappe rødhårede lærer i ”Lille Virgil” (1967), der næsten aldrig holder ferie og ikke vil høre mere vrøvl om drager. Det bliver lidt bedre med den rare, men noget slatne lærer i ”Gummi-Tarzan” (1975), der resigneret må indrømme, at hans vigtigste opgave er at lære alle børn at læse. Og det kulminerer med den vanvittige lærer i ”Frode og alle de andre rødder” (1979), der underviser om dagen og kører på løbehjul og siger gnæk om natten.
Den kollektive elev-erfaring
Skolen og elevtilværelsen udgør det landskab, som Majse Aymo-Boots tekster bevæger sig igennem i ”Over os hænger en vidunderlig sol” fra 2014. Selvom der står ”Roman” på forsiden, er bogen ikke en roman i traditionel forstand. Fortælleren er ikke én person som fortæller én sammenhængende historie, men er en slags mangedoblet elev, der kan ændre karakter, køn og sprogligt udtryk fra sætning til sætning. Teksten har fart på gennem ustabile, sammenflydende rum fulde af viskelædere, gymnastikposer, ramponerede møbler og idrætslærere, og der introduceres, afprøves og afmonteres forskellige udsagn og retoriske figurer, der kredser om læring og om at være barn.
Fra elev til lærer på samme sted
I den selvbiografiske roman "Planen" (2015) om en opvækst i det barske miljø Urbanplanen på Amager, følger vi Morten Pape fra skolestart og mobbeoffer til cirklen slutter og han bliver lærervikar på selvsamme skole, hvor han lærte at sætte sig i respekt.
I en ganske anden boldgade er der en anden romanfigur, som også går fra at være elev til lærer på samme sted. I L.M.Montgomerys elskede klassikerserie om Anne Shirley (fra 1908-1930), kommer det temperamentsfulde børnehjemsbarn Anne til Avonlea og stjæler opmærksomheden i den lille landsbyskole. Efterfølgeren til den første bog i serien, "Anne fra Grønnebakken" (1908), hedder slet og ret "Anne bliver lærer" (1919) og handler om, at Anne som 16-årig bliver ansat som lærer i sin barndoms skole.
52889626
Lærerens perspektiv
Beretninger fra den anden side af kateteret får man i "Nye rejsende" (2017) af Tine Høeg, hvor en nyuddannet cand.mag får sit første job som gymnasielærer i Næstved, hvortil hun pendler fra København.
Også i Laura Ringos "Fødedygtig" (2020) følger vi skolelærerens perspektiv, men der er meget, der går galt, og den unge lærer kommer til at give en af eleverne en lussing.
Skolen som frelse
Skolen kan også være det sted, hvor man endelig bliver set. I "Kasse 19" (2021) af Claire-Louise Bennett er det et vendepunkt, da skolelæreren viser interesse for de små historier, som hovedpersonen som barn skriver bag i sine kladdehæfter.
I Elena Ferrantes "Min geniale veninde" (2011) kæmper de to veninder Lila og Lenù om lærerens gunst og at være den dygtigste. Og skolen er det sted, der -måske- kan redde dem ud af den voldelige underklasse, de begge er født ind i.