”Hvis jeg skal sige, hvem der i særlig grad har inspireret mig, og hvis bøger jeg har læst mange gange, så er det primært danske kvindelige forfattere, som beskriver seksualitet, kvindeliv og realisme” (Stine Hamann Pedersen: Mailinterview til Forfatterweb, marts 2017).
Det er ikke svært at drage paralleller mellem koryfæet Tine Brylds ungdomsbøger og Kristina Aamands. På trods af at Kristina Aamands romankarakterer har muslimsk baggrund, og Tine Brylds er børn af den danske middelklasse, er det romankarakterernes motiver, livsvalg og familiekonflikter, der er i fokus. Med stærk psykologisk indsigt har begge kvinder formået at skrive vedkommende og rammende portrætter af ungdomslivets mange facetter.
Derudover har Kristina Aamand og Tine Bryld et andet fællestræk: debatbøger. Her fornemmer man også et særligt slægtskab, hvor begge forfattere lader til at have taget debatformen med ind i romangenrens fiktive rammer. Således stiller de begge skarpt på tabubelagte emner som f.eks. sex og seksualitet og leder i den grad op til både refleksion, diskussion og stillingtagen af selvsamme.
Af nyere forfatterskaber kan nævnes forfatteren Ina Bruhns ungdomsbøger og særligt romanen ”Min fucking familie” (2009), der i tone og stil kan sammenlignes med Kristina Aamands. Begge formår de at indkapsle det helt særlige ved samtidens ungdomssind i deres til tider fandenivoldske skrivestil. Her er ingen bornerte pennestrøg, for giver ungdommen ”ikke en fuck for noget”, så gør romankaraktererne det heller ikke. Slang og engelske gloser boltrer sig i et væk, og dialogerne drøner derudad, som var de kommet fra virkelighedens børn og unge, som fortællingerne så præcist skildrer.