Paradis

Citat
””Måske havde du en drøm i nat, som du kan fortolke til vores frelse, ligesom den anden Yusuf gjorde,” sagde onkel Aziz med et smil. Yusuf rystede på hovedet, ude af stand til at sige, at han ikke kunne se noget håb for dem.”
”Paradis”, s. 189.

Abdulrazak Gurnahs fjerde roman ”Paradise” fra 1994 (”Paradis”, 2021) er en historisk roman med mytisk tilsnit. Den falder i syv dele og foregår i begyndelsen af det 20. århundrede, mens europæerne koloniserer Afrika. Der står, at de overalt så, ”at europæerne havde været der før dem og havde stationeret soldater og embedsmænd, som gjorde det klart for folk, at de var kommet for at redde dem fra deres fjender, som kun ønskede at gøre dem til slaver” (s. 85). Der står et andet sted: ”Disse europæere er meget målrettede, og mens de kæmper om jordens rigdomme, knuser de os alle” (s. 102). Europæerne er ”slanger i forklædning” (s. 87), og de ender da også med at skide i paradis.

61576703

Romanen er fortalt af en alvidende fortæller. Han fortæller nøgternt om hovedpersonen Yusuf, der som 12-årig sendes til den afrikanske østkyst for at arbejde som gældsslave for den velstående købmand ”Onkel” Aziz, fordi hans far skylder ham penge. Yusuf bliver sat til at arbejde i købmandens butik, og der møder han Khalil, der taler fanden et øre af. Lidt fra butikken ligger købmandens have, som Yusuf drages af. Den lokker ham ind i et farligt trekantsdrama, der involverer købmandens to koner, hvoraf den ene er Khalils ”søster”. Det er grunden til, købmanden tager ham med på en af de risikable handelskaravaner ind i landet. Handelskaravanerne var engang store som landsbyer, men efter europæernes ankomst er de en skygge af fordums storhed, og de handler især med ulovlige varer. Flere år senere kommer Yusuf tilbage til købmandsbutikken efter turens strabadser, nu som en voksen mand, der har lært at læse Koranen. Den har ikke lært ham at holde sig fra købmandens koner, især den ene – æblet i paradis. Det ender skidt, og Yusuf lærer, han er en ”lorteæder” (s. 284). Han er klar til at spise europæernes efterladenskaber, og derfor løber han mod slutningen efter de tyske kolonitropper for at slutte sig til dem.

Romanens stil er historisk, realistisk, men med et mytisk lag. Hovedpersonen er nemlig skrevet med inspiration i profeten Josef fra fortællingen om ”Josef og hans brødre” i Koranen og Bibelen. Derfor er han en drømmer med profetiske evner, og hans smukke udseende er hans redning og forbandelse. Forskellen er dog til at tage og føle på. Yusuf er alene i verden, og faderen, der sendte ham i gældsfængsel, er død.