Jane Susanne Andersen blev født i Aarhus i 1973. Hendes far var revisor og hendes mor lærer. Da hun var fire år, flyttede familien til Kvaglund, som er en forstad til Esbjerg. Hvor Jane Susanne Andersens egen familie var rar, tryg og fyldt med kreativitet, oplevede hun i skolen klassekammerater, der kom fra både utrygge og voldelige hjem: ”Jeg mødte børn, hvis forældre var alkoholikere. Jeg så børn, der var blevet slået, og som selv ville slå. Der var børn ingen talte med og flere, der blev mobbet. Jeg gik i klasse med to børn, hvis mødre begik selvmord og en pige, hvis far slog hendes mor ihjel.” (Julie Lystbæk-Hansen: Interview til Forfatterweb. December 2019).
Da Jane Susanne Andersen var tretten, flyttede familien til Ribe. Her var der langt færre problemer blandt børnene i skolen, og byen bød på flere muligheder for at udfolde sin kreativitet. Jane Susanne Andersen gik til teater og billedkunst, og den interesse har fulgt hende ind i voksenlivet, hvor hun selv har undervist i begge fag. I 2001 blev hun uddannet lærer på Den Frie Lærerskole i Ollerup, og hun har undervist på højskoler og en friskole.
Særligt billedkunsten fylder meget i Jane Susanne Andersens liv. Hun er billedkunstlærer, udøvende kunster og leder billedskolen i Ulstrup, hvor hun er bosat med sin mand og tre børn.
Sideløbende med kunsten har litteraturen også altid fulgt Jane Susanne Andersen. Som barn brugte hun i perioder flere timer om dagen på at læse, og hun skrev ideer til de bøger, hun ville skrive, ned på en gammel skrivemaskine. Det var dog først i 2012, da hun måtte forlade sit daværende atelier og oveni gik på barsel, at billedkunsten for en stund blev lagt lidt på hylden og litteraturen trådte i dens sted. Efter lidt tilløb hørte Jane Susanne Andersen en forfatter tale om RiS-metoden, som helt enkelt står for ”Røven i Sædet”. Det fik hende til at sætte sig ned og skrive hver dag. I 2014 mundede det ud i debuten ”Noans mærke”.
På grund af sit arbejde med billedkunsten finder Jane Susanne Andersen sjældent tid til lange stræk med skrivning, men hun henter stor inspiration hos de børn og unge, hun møder i sin dagligdag.