Jeg får endnu mere ondt. Jeg har så ondt i halsen, at jeg ikke kan synke. Jeg prøver at se på Jørdis, men jeg kan ikke bevæge mit hoved. Der er, som om jeg er helt stiv.”
”Noans mærke” (2014) er Jane Susanne Andersens debut. Den foregår på en ø beboet af børn og få voksne, som passer på børnene. Der er ingen forældre. Her møder vi et unavngivet barn, som fortæller historien i nutid. Noan er et andet barn på øen, han er halt, han har et rødt mærke på sit lår og han lugter lidt specielt.
Noan og jeg-fortælleren er bedste venner, men jeg-fortælleren bliver vred på Noan over noget med en båd. Det er bare det problem, at det ikke er tilladt at være vred eller ked af det på øen. Det bestemmer Nidur, øens leder og faderfigur. Hvis et barn bliver vredt eller ked af det, må det sendes bort.
51123395
En af de andre voksne, Jørdis, kan ikke acceptere den regel, så hun må rejse ind til fastlandet. På fastlandet hersker Rudin. Han bruger børn som slaver og holder befolkningen i ave med et dødbringende uhyre, en såkaldt mantikora. Kun én kan besejre mantikoraen – et barn med et særligt mærke.
”Noans mærke” er mystisk og bærer præg af fantasygenren, da den foregår i en virkelighed, der på flere punkter ligner vores, men som alligevel er ubestemmelig og befolket af overnaturlige væsner som mantikoraen.
Fortællingen er holdt i en minimalistisk og letlæselig stil, men er samtidig rig på stemningsskabende billeder. Fortællestrukturen er opbygget således, at romanen langsomt løfter sløret for omstændighederne omkring øen og børnene, hvilket skaber spænding.
Tid og sted er uklart for både læseren og hovedpersonerne. Børnene står flagrende i verden uden at kende deres oprindelsessted og bestemmelsessted. De vil gerne have lov til at blive på øen, men omstændighederne gør, at de må rejse derfra. På den måde spejler ”Noans mærke” en almenmenneskelig drift efter at finde ud af, hvor man hører til og en følelse af at være i tvivl om, hvem man egentlig er. Samtidig understreger fortællingen vigtigheden af at kunne udtrykke sig frit, for hvis man ikke kan få lov at være vred eller ked af det, kan man heller ikke være rigtig glad – de to poler er uløseligt forbundet.