Haidar Ansari skriver i et direkte sprog, og han laver ikke mange sproglige billeder eller metaforer. Hans poesi ligger mest af alt i hans fornemmelse for rytme og tempo og i at skære digtene, så de bliver korte og præcise forløb. Han skriver meget om vold, og hvordan den findes i mange forskellige sfærer, når man, som han, er vokset op i et fattigt, socialt belastet boligområde, og når man fra barnsben er blevet opslugt af kriminalitet. Det virker, som om digtene prøver at finde en balance mellem på den ene side at gøre de kriminelle handlinger troværdige som spændende og fascinerende for hovedpersonen – og på den anden side ikke romantisere den livsstil, som bogens forfatter tager afstand fra. Samtidig fornemmer man, at digtene heller ikke vil moralisere. Det, de ender med at gøre, er derfor at træde tilbage og lade scenerne tale for sig selv som vidnesbyrd.
Både i fængslet og på gaden er der en frustration og en spænding, en tomhed der omsætter sig i udadagerende og tåbelige handlinger. I nogle af digtene fra fængslet er det vandballoner fyldt med tis eller kartoner med mælk, der kastes mod væggen for at starte et slagsmål med fængselsvagterne, som også keder sig. Det korporlige klammeri træder i stedet for fysisk kontakt af en seksuel eller bare omsorgsfuld natur, når digterjeget mærker en betjents lår, mave eller bryster trykket mod sin krop, efter han er blevet lagt ned og tilbageholdt fysisk. Det fylder også meget at onanere og skide, fordi privatlivet er så begrænset og invaderet, men også fordi det handler om samfundets fordøjelse og at være nederst i den fødekæde.
Et stort tema for Ansari er spørgsmålet om personligt ansvar kontra systemisk undertrykkelse. For ham handler det om ikke at vælge den lette forklaring i nogle af tilfældene. Han er vokset op i et hjem, hvor der ingen bøger fandtes, men det er hans eget ansvar at indhente det tabte. Men som han ser det, er der nu i Danmark en ny brun elite af kunstnere, og den eneste hjælp, man skylder dem, er at opleve det de laver, uanset om det er musik, litteratur, kunst eller film.