Kathrine Assels rammer en tendens i den aktuelle børne- og ungdomslitteratur, hvor socialrealismen er i højsædet, og børnene ofte er overladt til selv at håndtere deres problemer – ofte med mere eller mindre utilpassede strategier til følge. Savnet og de fraværende fædre, som fylder meget i såvel ”Mester Ester”, ”Veni vidi Vicki” og ”Månen er en højttaler” er også et gennemgående tema hos forfattere som Mette Hegnhøj og Mette Eike Neerlin. I Hegnhøjs ”Ella er mit navn – vil du købe det” (2014) og Neerlins ”I anden række” og ”Hest, hest, tiger, tiger” savner hovedkaraktererne venner, og de voksne hverken forstår dem eller formår at være der for dem. Fælles for de tre forfatterskaber er temaer som ensomhed, savn, sorg og fraværende voksne – og børnenes forskelligartede strategier for at klare sig på trods. Også Mette Vedsø er relevant at sammenligne med – eksempelvis bogserien om Vera, der tematiserer forældrenes skilsmisse.
Det er også oplagt at drage en parallel til de utilpassede børns forfatter par excellence, nemlig Astrid Lindgren. I adskillige værker tematiserer hun børn, der er ensomme – eksempelvis Bertil i ”Niels Karlsson-Pusling”, der er alene hjemme, mens forældrene er på arbejde, men som heldigvis får besøg af den ualmindelige Karlsson. I mange af Lindgrens værker er forældrene fraværende – ikke mindst hos Pippi Langstrømpe, der bestemt også har udviklet sine strategier til at klare livet trods savnet. Både Assels og Lindgren sørger som hovedregel for at dække børnekarakterernes behov – enten konkret, som når Mia i ”Veni vidi Vicki” bliver ven med Vicki til slut, via skæve relationer som når Ester i ”Mester Ester” møder hulemanden, eller via fantasien som når Alvin i ”Månen er en højttaler” kan bruge sin dagbog til at lege med ord og billeder.