Selvom Mette Moestrup ofte skriver digte, der er bygget op over komplicerede systemer eller performative ritualer, så formår hun alligevel at have en levende gnist i sit sprog. Hendes sprog er direkte i sin henvendelse, og på den måde kan det siges at minde om Molly Balsbys. Balsby har også det feministisk politiske tilfælles med Moestrup, selvom Moestrup også behandler andre politiske emner som antiracisme og kvindevold, som hun f.eks. gør i bøgerne ”Til den smukkeste” (2019) og ”Kingsize” (2006). Det var godt for alle, både Balsby og hendes læsere, at Moestrup og Balsby mødte hinanden dengang, fordi det føles som en af grundene til, at vi andre nu kan læse Balsbys digte.
Molly Balsby har selv peget på, at hun er meget inspireret af Inger Christensen. Mange vil forbinde Inger Christensens digtning med de forpustet smukke systemdigte i ”Det” (1969) eller ”Alfabet” (1981). Men ligesom det er tilfældet med Moestrup, er der i Inger Christensens alvorlige systemdigtning også plads til mere legesyge øjeblikke, små klare glimt af et smilende menneske midt i lingvistisk komplicerede bøger om politisk krise og krig. Ikke at Balsbys digte altid er drillesyge, men det er måske alligevel der, inspirationen bliver mest synlig.
Balsbys digte har som sagt en meget direkte stil, og nogle gange kan den minde om det lidt henkastede hos en digter som Asta Olivia Nordenhof, når hun taler prunkløst fra en ung kvindes virkelighed, som f.eks. i ”Det nemme og det ensomme” (2013). Eller man kan tænke på en ung mandlig digter som Andreas Pedersen i hans bog ”Fryden” (2016). De har ikke aggressionen tilfælles, men de lokale og lysende billeder, der forstyrrer realplanet i digtene, kan godt minde om hinanden.
Vreden kan have mange forskellige udtryk, og man kan også se på en bog som ”Det er et jeg der taler (Regnskabets time)” (2017) af Lone Aburas, selvom Aburas har et helt andet og mere direkte politisk fundament for sin vrede. Det samme kan siges om Maja Lee Langvads konceptuelle værk ”Hun er vred” (2014), der arbejder med en uforsonlig vrede over transnational adoption.