I Johanne Billes anden roman ”Elastik” (2018) beskrives en intim relation, der bygges op og falder sammen i løbet af en vinter, et forår og en sommer. Alice bor sammen med Simon, men da Mathilde starter på hendes arbejdsplads, forelsker Alice sig på stedet, men holder det hemmeligt for alle, inklusive Mathilde selv. De drikker øl på mørke bodegaer og kysser i smug efter arbejde. Mathilde lever i et åbent ægteskab med Alexander, og det er ham, Alice indleder et seksuelt forhold til, efter at have overbevist Simon om, at de også bør se andre. ”Vi vil forandre verden, vi sætter kærligheden fri!” siger Mathilde om det åbne forhold (s. 103), men snart går det op for Alice, at den fri kærlighed kommer med en pris. ”Forelsk dig aldrig i dem,” har en fælles ven advaret hende (s. 54): ” … du skal altid have styr på dit shit med de to.” Men det er for sent. Forholdet til Simon smuldrer, og da Alice omsider indrømmer sin forelskelse over for Mathilde og Alexander, springer elastikken i de smidige relationer. Den kærlighed, der skulle være fri, bliver et magtmiddel, og romanen ender i et overgreb begået af Alexander, mod Alice, i gården til hendes og Simons tidligere fælles hjem.
54029527
Fortællingen, der har Alice som fortæller-jeg, er til at begynde med gengivet i fragmenter og hopper frem og tilbage i tid, men handlingsforløbet bliver mere kronologisk, efterhånden som historien om Alices forelskelse i Mathilde vokser frem. ”Elastik” beskæftiger sig med grænser, og hvad der sker, når de overskrides. Både når vi selv vælger at bryde en grænse ned, f.eks. ved at åbne et forhold, der hidtil har været monogamt, og når vi får dem overskredet af andre, f.eks. fysisk i en overgrebssituation. Romanen tematiserer, hvor smidig eller elastisk en relation kan være og sætter spørgsmålstegn ved, om kærlighed overhovedet kan være fri.