Johanne Bille er optaget af den strukturelle sexisme – fysiske overgreb og diskriminerende adfærd begået af mænd mod kvinder – i alt fald i Billes forfatterskab. Adfærden bunder i forestillingen om, at mænd er kvinder overlegne, og den kan komme til udtryk alle steder, både i intime relationer og blandt fremmede og bekendte i det offentlige rum. ”Når mænd forlader mig” udkom i 2022, to år efter at loven om seksuelt samtykke trådte i kraft, og også efter at Sofie Linde holdt sin tale til Zulu Awards om sexisme i tv-branchen, der fik #MeToo til at rulle igen. Bogen rammer lige ned debatten, som både loven og talen satte i gang. Det er netop de magtstrukturer, vidnesbyrdene i #MeToo-sagerne understregede, som Bille beskriver, og hun beskriver dem for at bane vejen til et mere ligestillet samfund. Som hun siger her: ”Hvis vi skal overgreb til livs, skal vi gøre op med den mandsdominerende kultur, og vi skal alle til at tænke mere på hinanden og mindre på os selv.” (Anette Hyllested: Forfatter om årsager til overgreb: - Det er ikke mandens opgave at tage initiativ og kvindens at være underdanig. Avisen Danmark, 2022-02-19).
Johanne Billes debutroman er autofiktion. Det er hendes tre andre romaner ikke, men hun har flere gange været åben om, at ”Når mænd forlader mig” er delvist inspireret af egne oplevelser. Allerede i 2020 fortalte hun i et debatindlæg i Information om sit arbejde med at skrive om den voldtægt, hun selv blev udsat for: ”Jeg har ad flere omgange forsøgt at ophæve voldtægtens love med min skrift, men skriften er magtesløs, eller rettere sagt er jeg magtesløs, når jeg vil skrive om den aften.” (Johanne Bille: Voldtægten tog ti minutter. De ti minutter finder sted indeni hver dag, resten af livet. Information, 2020-02-06).
Volden og kærligheden går hånd i hånd i Johanne Billes forfatterskab, og hendes karakterer er eksempler på, hvordan volden påvirker de mennesker, der udsættes for den. I ”Et liv med dig” tager Cecilie Mathias tilbage med et fingerknips, selvom han slår og manipulerer. Hun glemmer, hvorfor det er, hun ikke magter et liv med ham. ”Det vil altid være os to,” siger Mathias på s. 122. Lige der, med de arme omkring sig, der har givet hende så mange blå mærker, hverken kan eller vil Cecilie andet end at give ham ret. Hun er vitterligt i hans vold.