Johanne Billes roman ”Når mænd forlader mig” (2022) fortsætter på en måde, hvor ”Elastik” slutter: ved overgrebet. Det er en fortælling om overgrebets natur – hvad det gør ved kvinden, der udsættes for det.
Vi følger Maria, der skriver bøger og ser mænd, der tænder på at date en ung forfatter. Hun gør, som mændene vil og tænker ikke på sig selv. Maria bliver kæreste med Idealisten. De planlægger bryllup, mens Maria ser andre mænd i smug. En aften går det galt. Maria bliver udsat for en voldtægt af Feministen, en mand, hun har haft en affære med. I ugerne efter forsøger Maria at opretholde kontrollen. Hun fortæller ikke nogen om voldtægten, men indeni gennemlever hun den igen og igen. Hun går fra Idealisten, isolerer sig i sin lejlighed og drikker på sit tekstforfatterjob. Hun lader sig selv forfalde, men forfaldet bliver også en vej ud på den anden side. For nu er det ikke Maria, der bliver forladt af de mænd, hun har lukket ind i sit liv. Nu er det Maria selv, der forlader sit gamle liv. Hun er nødt til at gøre noget for at komme videre fra den forbrydelse, hendes krop har været udsat for.
61933182
Mændene i romanen har navne, der reducerer dem til arketyper – karakterer, der repræsenterer noget specifikt i Marias liv: Idealisten, som hun forlover sig med. Håbet, som er den første mand, hun indleder et nyt seksuelt forhold til efter voldtægten. Feministen, der prædiker ligestilling, men også er den mand, der begår voldtægten – et paradoks, der giver anledning til det spørgsmål, Maria stiller på s. 190: ”Hvis Feministen kunne gøre det, så kunne alle, kunne de ikke?”
På side 97 står den fiktive lovsamling Voldtægtens fem love. Paragraf fem lyder: ”Den, som bliver voldtaget af en anden, skal rumme voldtægten resten af sit liv.” Loven opdeler romanen i to: et før og et efter voldtægten, men der er flere mindre overskridelser af Marias grænser undervejs. Idealisten nedgør hendes utrænede krop, og flere af mændene præsenterer hende for seksuelle lege, de selv tænder på, uden at overveje, om hun gør. Maria siger ikke fra, for hun er opdraget til kun at føje. Hun siger det selv på s. 186: ”Jeg har lært at spørge: Vil du have mig?”