Katinka Bjerregaards debutroman ”Klump” fra 2023 er en samling tekstfragmenter i tre dele: ”Blonder”, ”Kleenex” og ”Bæk og bølge”. Første del skildrer det fortællende jegs stormende forelskelse i et du, i episodiske nedslag ofte angivet ud fra, hvor mange gange de har mødt hinanden: ”Ottende gang jeg møder dig, har du læderjakke på.” (s. 12). Gennemgående er jegets optagethed af hendes hud og krop og de tekstiler, der indhyller den, snører den ind og pynter den. I begyndelsen af deres forhold køber hun ”cirka tyve par blondeunderbukser”, hvoraf ingen rigtig passer ordentligt, og det er symptomatisk for hendes måde at være i verden på: som i en udklædningsleg eller i en forkert form. En IKEA-pose ad gangen flytter hun ind hos ham i det, der lader til at være hendes første trygge kærlighedsforhold.
135594148
I ”Kleenex” fortæller jeget om sin barndom med mobning i skolen, en usynlighed og en oplevelse af ikke at blive set af de voksne. En vedvarende mavepine omtales som pjækketarmen, og kroppen gør mærkelige ting: ”På en time mellem syvende og ottende klasse fik jeg bryster”, som der står (s. 65). Og brysterne voksede og blev til store udposninger og genstand for andres gennemtrængende blikke. De første år i voksenlivet er fyldt med antidepressiver og tarmundersøgelser, vrede og angst.
”Bæk og bølge”-afsnittet skydes i gang af en scanning af en tvillingegraviditet, og snart følger fødsel, vralten i netunderbukser, brystbetændelse og ikke mindst oplevelsen af en ny elastik: en ubrydelig forbundethed med de to små børn, der langsomt vokser til og bryder hverdagen og parforholdet ned til atomer. Moderskabet følges tæt af angst og en tvivl om, hvem jeget overhovedet er og hvordan man udfylder morrollen.
Teksterne er omkring en halv side og de korte, metafortunge sætninger er mestendels funderet i kroppen og dens behov og udsivninger. Mens der på den ene side er optegnelser om voksduge og stræklagner, er der på den anden side rørende indsigter om kærlighed og forbundethed, så det hverdagslige og konkrete hele tiden sammenskrives med livets absolutter. Det er muntert og trist og ikke altid flatterende, men netop derfor helt utrolig menneskeligt.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Klump"