- Karina Søby Gulmanncand.mag. og journalist, marts 2026
Intro
Hovedpersonen i Klaus Rifbjergs roman ”Anna (jeg) Anna” fra 1969 er den 35 årige Anna. Ved romanens begyndelse bor hun med sin mand Tom og deres to børn i Karachi i Pakistan, hvor Tom er ambassadør. Udadtil lever hun et privilegeret liv i et godt ægteskab og omgivet af tjenestefolk, men indadtil har hun det elendigt. Hun plages af tvangstanker og forestillinger om at slå deres yngste barn, Minna, ihjel. For at afhjælpe sin kones psykiske problemer sender Tom hende til Danmark, så hun kan få psykiatrisk hjælp. Men på hjemturen beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd og stikker af med den kriminelle unge hippie Jørgen Schwer. Resten af romanen udvikler sig som det vildeste roadtrip på flugt fra myndighederne.

Klaus Rifbjerg
Klaus Rifbjerg er en af de helt store kanoner i dansk litteratur. Ud over at være landets ubetinget mest produktive forfatter, som ifølge hans forlag nåede at udgive omkring 250 titler, så var han ...