- Anna Møllercand.mag., november 2018
Intro
Da F.P. Jacs ”Misfat” udkom i 1980, skrev digteren og anmelderen Knud Sørensen (f. 1928) i avisen Aktuelt, at ”man skal tilbage til Rifbjergs ”Camouflage” for at finde et digt så sprogligt konsekvent og energisk gennemført.” (Johs. H. Christensen: Anm: Jeg er den største. Jyllands Posten, 2017 04 09). Klaus Rifbjergs (1931 2015) langdigt ”Camouflage” (1961) er formentlig det mest avantgardistiske og modernistiske i den populære forfatters udgivelser, og det punktum og kommaløse digt regnes som noget af det sværest tilgængelige i Klaus Rifbjergs karriere. F.P. Jacs hovedværk ”Misfat” er anderledes lettilgængeligt i sin energiske, eksperimenterende og legende stil, og begge digtsamlinger lægger sig litteraturhistorisk set op ad automatskrifttraditionen, der især var udbredt i surrealismen med digtere som Gustaf Munch Petersen (1912 1938) som en af de klareste danske stemmer.

F. P. Jac
F.P. Jac fornyede det danske sprog. Opfindsomme og umiskendeligt ’jacske’ ord som smileskive, snøresnurrebøf og tudekræmmer og en fantastisk livskraftig energi gennemstrømmede det omfangsrige forfa...