- Anna Møllercand.mag., november 2018
Intro
To år efter sin første udgivelse på Jorinde & Joringel udgav F.P. Jac som 22 årig ”Munden brænder på huden” (1978), og han opfattede samlingen som sin faktiske debut: ”– Min nye bog 'Munden brænder på huden' opfatter jeg som min egentlige debut (…) den er i en nuanceret ny stil som en decideret protest mod 70'erpoesien, det vil sige at den slet ikke er social. Bogen er anti alt hvad der har været før i hvert fald siden Sarvigs debut.” (Hans Holmberg: Borgen sætter ny rekord. Berlingske Tidende, efteråret 1978. Citeret fra bukdahl.blogspot.com). Omslaget er et billede af den berømte kunstner Bjørn Nørgaard (f. 1947), og F.P. Jacs digtsamling åbner med et politisk citat fra The Kinks’ klassiske rocksang ”20th Century Man”: ”– I was born in a welfare state / ruled by bureaucracy / controlled by civil servants / and people dressed in grey”.

F. P. Jac
F.P. Jac fornyede det danske sprog. Opfindsomme og umiskendeligt ’jacske’ ord som smileskive, snøresnurrebøf og tudekræmmer og en fantastisk livskraftig energi gennemstrømmede det omfangsrige forfa...