- Martine Stockjournalist, 2017
- Rikke Schubart1993
Intro
I Dean Koontz’ roman ”Innocence” fra 2013 (”De uskyldige”, 2014) lever jeg fortælleren Addison Goodheart en ensom og martyragtig tilværelse under jorden, væk fra det samfund, der forfølger ham og ’hans slags’. Han nøjes derfor med at bevæge sig maskeret rundt om natten og sniger sig en gang i mellem ind på biblioteket, hans yndlingssted. Det er også hér, hans liv ændrer sig en decembernat, da han møder den ansigtsmalede og asociale Gwyneth. Hun er også på flugt og siger til Addison: ”Du vil dø, hvis du prøver at hjælpe mig”. Addison vælger alligevel at følge med hende ud i natten, men de tager begge to forbehold: Hun må ikke se hans ansigt, og han må ikke røre hende. Addison tror, han hjælper Gwyneth med at flygte, men finder ud af, at rejsen rundt i byens gader i virkeligheden handler om at redde civilisationen og bevare et rent hjerte undervejs.

Dean R. Koontz
Dean Ray Koontz voksede op med en fordrukken og voldelig far og begyndte tidligt at forsvinde ind i fiktionens verden. Allerede som niårig skrev han historier, som han solgte til sine venner og nab...