- Julie Lystbæk Hansencand.mag., 2019
- Julie Lystbæk Hansencand.mag., 2014
Intro
Fredrik Backmans debut ”En mand som heter Ove”, 2012 (”En mand der hedder Ove”, 2013) er en sort humoristisk skildring af forstadskvarterets gnavne gamle mand. I Backmans version hedder han Ove og er rigid regelrytter. Hver morgen går Ove inspektionsrunder i sit rækkehuskvarter for at tjekke, at alle regler er overholdt, at bilerne holder lovligt parkeret, og at affaldet i affaldsrummet er sorteret korrekt. Ove bærer dog på en stor sorg og en stor ensomhed. Hans kone er for nylig død, og Ove ser ikke længere den store pointe med livet. Han er netop blevet fyret, eller ”udfaset” fra sit job, og for en mand der hedder Ove har tilværelsen mistet sin værdi, når man har tid til at stå og oliere spisebordspladen midt på formiddagen.

Fredrik Backman
Humor er en vigtig brik i Fredrik Backmans forfatterskab. Den udviklede sig først i blogindlæg om hans eget hverdagsliv og dernæst i hans forfatterskab. Særligt i debuten ”En mand der hedder Ove” b...