Lån på biblioteket

Farfar

Lilja Scherfig, Otto Dickmeiss

44 sider, alle ill., 28 cmUdgivet: 2015

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Helle Eeg
    cand.mag., november 2021
Hovedforfatter
  • Christina Aabo Mikkelsen
    cand.mag., 2014

Intro

I Lilja Scherfigs billedbog ”Farfar” (2015) skal Storms farfar flytte ind hos Storms familie. Farfaren skal bo i hønsehuset, for Storms far er meget vred på farfaren og vil ikke have ham i huset. Hvorfor faren er vred er ikke helt klart, da historien fortælles ud fra Storms perspektiv. Men det er i hvert fald noget med, at farfaren var en meget hård far, at han slog i stedet for at skælde ud og at han, sidst han var på besøg hos familien, ”havde madpakke med, for at slippe for mors mad!” (s. 10). Storm vil gerne være solidarisk med faderens had til farfaren, men har svært ved helt at forene det med sin egen oplevelse af den nu gamle og lettere demente farfar, der mere og mere ligner de høns, han deler opholdssted med.

”Det kan godt være, farfar er en idiot. Men far skal da ikke smadre hans flotte flyver! Det er uretfærdigt. Far siger altid, man skal være sød mod andre. Helt ærligt! Jeg smider træ og lim ind til farfar i hønsehuset; han må bygge, hvad han vil. Det skal far ikke bestemme.”

”Farfar”, s. 30.

Efterhånden skaber Storm sin egen relation til farfaren, han opdager farfarens talent for at bygge modelfly og til sidst i historien sender Storm farfaren ud på hans sidste flyvetur, med vinger farfaren har bygget, ved hjælp af materialer som Storm har givet ham: ”Jeg vidste det. De virker. – Go tur! råber jeg. – Vi ses, farfar!” (s. 46).

Selv siger Scherfig om bogen: ”… mit hovedbudskab over dem alle, som jeg faktisk skriver i alle mine historier, er, at man skal kunne stå ved sig selv! – Det er så at sige en nødvendighed, at man har lov til at have sine følelser, man har lov til at holde af sin farfar, selvom ens far ikke bryder sig om ham.” Og videre om hovedbudskabet: ”Et nøglemotiv i Farfar er tilgivelse. Der er så mange konflikter der får lov til at køre i en uendelighed. Man tænker. Der må da for pokker en gang være nogen, der stopper det vanvid, der udfolder sig i familien. Hold nu op!” (Eiler Jensen: ”Man skal turde stå ved sig selv”. Børn og Unge, 2017).

Fortællingen er illustreret af Otto Dickmeiss, som også illustrerede ”Rævefælden” (2012), og ligesom i ”Rævefælden” er meget af stemningen og fortællingen flyttet fra tekstdelen og over på billedsiden. Dette er en bevidst strategi fra Scherfigs side: ”Det skal jo ikke være begge steder. Jeg fjerner simpelthen alt, hvad han tegner, fra teksten.” (Eiler Jensen: ”Man skal turde stå ved sig selv”. Børn og Unge, 2017).

Lilja Scherfig

IndledningLilja Scherfig blev nomineret til Orla prisen for sin anmelderroste debutroman ”Louie Louie” (2007) og har senest udgivet ”Drengen uden øre” (2021). I sine ungdomsromaner og billedbøger s...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger