- Anne Vindumcand.mag., maj 2019
- Anne Vindumcand.mag., 2014
Intro
Tomas Espedals ”Imot naturen (notatbøkene)” fra 2011 (”Mod naturen”, 2012) åbner med teksten ”Biblioteket”, hvori en 48 årig mand er sammen med en ung smuk kvinde til en nytårsfest. Han føler sig som den mand, han altid har været, indtil han ser sig i et spejl og møder dødens blik. I samme sekund bliver han bevidst om sin alder og om det højspændte i mødet mellem en midaldrende mand og en ung kvinde. Det er nytårsaften, og manden går i frustration fra festen, ydmyget og tynget af sin alder. Den unge kvinde følger med ham, og det er begyndelsen til forholdet med Janne. Mødet mellem de to spejles i den litteraturhistoriske reference til den franske filosof og teolog Pierre Abélard, der i et selvbiografisk brev fra 1132 skildrede den forbudte kærlighed til sin unge studine Héloïse.

Tomas Espedal
Norske Tomas Espedal har med sine personlige og poetiske bøger taget romangenren op til revision. Med udgangspunkt i sit eget liv skriver han romaner, der læner sig op ad genrer som selvbiografi, d...