- Anne Vindumcand.mag., 2024
- Anne Vindumcand.mag., 2019
- Christine Fangel Juhlcand.mag., 2018
Intro
I 15 kortere noveller hopper mennesker ud ad vinduer, lyver og stjæler. Måske fordi de ikke kan andet, måske fordi de synes, de har ret til det. Thomas Korsgaards ”Tyverier” fra 2019 samler karakterer, der er pressede udefra eller indefra, og som ikke altid lever op til samfundets eller familiens normer, men gør det så godt de kan. I ”En far” er Kim kommet ud af fængslet og skal passe den datter, han ellers aldrig ser. På legepladsen indleder han en samtale med en anden mor og øjner muligheden for på helt almindelig vis at møde et andet menneske. Men så indhenter fortiden ham i skikkelse af den fulde Steffan, som kommer forbi og får spoleret øjeblikket i sandkassen komplet. I ”Lasagne” er Rasmus på besøg hos sin gymnasieveninde Laura, som er flyttet i hus med døgenigten Daniel. Rasmus og Laura plejede at ryge joints og gøre oprør sammen, nu får han skældud for kun at tage osten på lasagnen. Det, de havde sammen, er spoleret af en ny kæreste. I begge noveller spiller fortiden en rolle, enten som noget, man ikke kan flygte fra eller noget, man ikke kan komme tilbage til.

Thomas Korsgaard
I den selvbiografiske romantrilogi ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, ”En dag vil vi grine af det” og ”Man skulle nok have været der” fortæller Thomas Korsgaard gennem karakteren Tue om den...