Aktuelt værk: Akvariet

Citat
"Blæksprutter er, så vidt jeg forstod på Johannes, asociale dyr, der tilbringer det meste af deres tid alene, uden rygrad og i et miljø, der er fundamentalt forskelligt fra mit. Alligevel fik jeg, de sekunder Rosas blik lå i mit, en uafrystelig fornemmelse af, at der bag de øjne lå udstrakte landskaber. At hun virkelig fandtes derinde, og at det i mindst lige så høj grad var hende, der studerede mig, som det var omvendt.”
”Akvariet”, s. 84.

I 2024 udkom Anne Cathrine Bomanns roman ”Akvariet”, der har den unge kvinde Vigga som jeg-fortæller. Hun skal til at begynde i endnu et løntilskud, denne gang på akvariet Oceanet i København. Hun har ikke andre forventninger til jobbet, end at hun skal holde sin sagsbehandler hen i et halvt års tid, så hun bekymrer sig ikke om at virke interesseret i hverken arbejdsopgaver eller kolleger. Hun gør, hvad hun bliver sat til og holder havets dyr ud i en kritisk, strakt arm. Indtil hun møder blæksprutten Rosa, som vækker nogle uventede følelser i hende. Hun føler en samhørighed med Rosa, der bliver hendes fortrolige og på nogle dage hendes eneste samtalepartner.

137842327

Romanens andet spor handler om Viggas forhold til veninden Maiken, der ofte sover hos Vigga og er en grundpille i hendes liv. Men da Maiken bliver gravid, ændrer noget sig. Vigga føler sig forladt og tager afstand til Maiken, fordi hun er bange for at miste det eneste menneske, hun reelt har i sit liv. Maikens graviditet åbner til et helt livs oplevelse af at være udenfor og ikke fungere på samme vilkår som andre mennesker – en grundfølelse af at være alene i livet.

”Akvariet” er en roman om venskaber og ensomhed og om frygten for at føle sig forkert og alene. Undervejs bliver Vigga bedre til at acceptere det vilkår det er at være alene i verden og ser det paradoksale i, at hendes bedste ven i en periode er en blæksprutte i en glasbeholder på det yderste Amager. Både i forhold til Viggas familiehistorie, til Maikens baby og til den sværm af æg, Rosa lægger, tegner der sig et tema om moderskab over generationer; om alt det, vi overleverer til hinanden og om kærlighed på tværs af tider. Og måske er ens selvvalgte flok vigtigere end den familie, man nok er født ind i, men måske ikke føler sig hjemme i?

Der er små mellemkapitler om blæksprutter, og i det hele taget en dyreetisk interesse i romanen, der spørger til at holde dyr i fangenskab for menneskelig morskabs skyld, om det er etisk forsvarligt at slå dyr ihjel for at spise dem, og hvordan mennesket kan forholde sig overlegent til dyreracen. Blæksprutter er ikke så dumme endda, og som sådan er ”Akvariet” både et portræt af mennesket Vigga og blæksprutten Rosa.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Akvariet"