I 2021 udgav Anne Cathrine Bomann romanen ”Blå toner”, der stiller det foruroligende spørgsmål, om sorg kan kureres med en pille. Kvinden Elisabeth mister sin femårige søn til en hjertesygdom og er så akut medtaget af sorg, at hun udvikler ideen til en pille, der kan tage toppen af savnet. Det udvikler sig til produktet Callocain, som i romanens fremtidsdel i 2024 er klar til at blive lanceret på det danske marked. Det er efterprøvet på knap 400 forsøgspersoner i sorg og viser positive resultater i forhold til deres generelle velbefindende, men har nogle negative bivirkninger i form af både manglende følelser over for den savnede og ikke mindst en markant forringet empati. Nogen i forskergruppen forsøger at nedtone den manglende empati, men både den insisterende psykologiprofessor Thorsten og hans opvakte specialestuderende Anna og Shadi er på sporet af opdagelsen. Spørgsmålet er nu, hvem der holder noget hemmeligt, og om sandheden kan nå at komme frem, før det nye vidundermiddel præsenteres for pressen.
39585251
Det er den fremadskridende plotlinje i bogen, der skiftevis har Elisabeth, Thorsten, Anna og Shadi som synsvinkelbærere i kapitler, der enten foregår fortløbende frem mod 2024 eller i 2024. Elisabeth handler mere og mere kynisk for at kunne gennemføre sin livsdrøm om sorgpillen, mens Thorstens ideal om videnskabelig redelighed gør ham upopulær på universitetet. Anna er politisk indigneret over medicinalindustrien og gemmer hårdhændet sorgen over sin mors død væk i Muay Thai boksning og gåture i blæsevejr. Shadi holder sin OCD og angst i ave med medicin og er midt i en buldrende sorg over kæresten Emils exit. Alle kæmper de med at håndtere savn, sorg og ensomhed, mens de arbejder for den sandhed, de tror på.
Et fundament af faglig viden inden for psykologi, psykiatri og medicinalvirksomhed præger bogens meningsudvekslinger om diagnoser, behandling og livssyn. Anna mener, at sorg er et vilkår i livet, mens Shadi ser på den vedvarende sorglidelse som en psykisk sygdom, man kan få hjælp til at være i. I 2022 trådte diagnosen Prolonged grief disorder i kraft i WHO’s diagnosemanual IDC-11, og på den måde skriver ”Blå toner” sig ind i et aktuelt og etisk komplekst tema.